Mikkel sidder ved det kolde stålbord. Lokalet han sidder i, er et lille firkantet gråt lokale med en kæmpe blå dør og lidt spindelvæv i hjørnerne. De eneste ting der er i selve lokalet, er et kæmpe spejl på den ene væg, stålbordet og 2 stole på hver sin side af bordet. Han har store poser under øjnene, hans ben føles tunge, som om han havde 20 kilos vægte om benene der bare trækker ham langsomt ned i gulvet. Mikkel lader langsomt hovedet falde ned i stålbordet. I det hans hoved rammer det kolde stålbord, kommer der en knirken over fra døren. Mikkel rejser sig hurtigt ordentligt op på stolen. Den kæmpe blå dør åbnes og ind træder en halvgammel mand. Han ser lige så træt ud som Mikkel med kæmpe poser under øjnene og flere rynker i ansigtet end man kan tælle på en hånd. Han ligner en der har arbejdet hele dagen og bare ville hjem. Han sætter sig ved bordet og smider en grå mappe og en notesblok på bordet. Manden siger han hedder Mads et eller andet og at han er kriminalassistent, Mikkel får ikke fat på mere, da manden mumler helt vildt. Manden begynder at snakke om noget med en pige der er væk og spørger så om han kender noget til det. Mikkel får lidt af et chok og undrer sig lidt over hvorfor han spørg om det. Hvis Mikkel skulle være helt ærlig ved han faktisk ikke hvad manden snakker om. Mikkel svarer ikke, så manden spørg så om han kender noget til en strand eller en lille dukke. Da manden siger strand og pige, får Mikkel straks et billede ind i hovedet af en lille pige. Det hele flimrer for øjnene. Han siger ja, uden at tænke på hvad det er han lige har svaret på. Manden rynker med panden og skriver straks noget ned på sin notesblok. Det flimrer stadigvæk for øjnene af Mikkel. Lige pludselig. Pludselig kommer det hele tilbage.Han står på stranden. Bølgerne bruser op på stranden. Det er dog alligevel godt vejr, solen er højt på himlen og det er lunt i luften. Der ligger dog en grå sky længere ude over vandet, som langsomt nærmer sig. De eneste der er på stranden er en lille pige, en ung kvinde og ham selv. Mikkel går tur ved stranden hver dag og hver dag ser han kvinden og pigen der går sammen. Mikkel får øjenkontakt med kvinden, han smiler og nikker, for at hentyde et ”goddag”, han får dog ikke et smil eller nik tilbage. Han synes kvinden ser utrolig ung ud af en mor af være. Pigen selv er vel en 7-8 år gammel, det i hvert fald hvad han ville gætte på, fordi hun går nemlig altid rundt med en lille dukke. En babydukke. Det synes han passer meget godt med alderen. Kriminalassistenten afbryder hans tanker og spørger igen om pigen. Han gentager spørgsmålet: Kender du noget til en lille pige ved navn Marie Kristiansen. Mikkel svarer nej, men spørger straks indtil hvad der egentlig foregår, fordi han ikke rigtig kan huske noget. Manden er hurtig til at svare og siger at han har fået en mindre hjernerystelse, som måske har ført til at han lider af hukommelsestab indenfor de sidste 10-12 timer. Manden spørger ind til om han ikke kan mærke den kæmpe bule oppe i panden. Mikkel stikker langsomt hånden op mod panden. Han kører over en kæmpe bule, det føles som om der er et horn på vej ud af panden på ham. Han undrer sig over, hvorfor han ikke kan mærke noget. Det var som om kriminalassistenten kunne læse Mikkels tanker eller er det bare det udtryk som Mikkel kommer med, som gør at manden siger, at Mikkel har fået morfin, fordi smerterne var rimelige voldsomme. Mikkel spørger hurtigt ind til om han har været på hospitalet. Manden svarer bare tørt ja.Mikkel får pludselig et billede af pigen med dukken frem i hovedet. Han har et eller andet i baghovedet om at der er sket hende noget. Mikkel begynder at svede, hans hjerte begynder langsomt at banke hurtigere. Hvad er der sket råber han nærmest ud i lokalet? Hjertet banker hurtigere. Hans hjerne arbejder på højtryk. Det flimrer for øjnene. Han husker det nu.Han står på stranden igen. Han ser udover stranden. Længere henne står den unge kvinde og pigen med dukken. Men det er ikke som det plejer, der er noget galt. Den grå himmel er på vej over stranden, det bliver mørkere. Pigen smider pludselig dukken fra sig. Den lander i vandet. Kvinden råber møgunge, så højt at det kan høres på hele stranden. Det først der kvinden ser at han står på stranden. Kvinden ved ikke, hvad hun skal gøre af sig selv, så hun skynder sig bare at smutte, selvom den grædende pige bare står og kigger ud mod sin elskede dukke. Jeg råber efter kvinden, men hun reagerer ikke, hun forsætter bare sit løb væk fra stranden. Jeg skynder mig over til pigen. Jeg kan ikke få nogen respons, hun græder bare endnu højere mens hun står og kigger på dukken. Det begynder at små regne. Han prøver at løfte pigen væk, men hun skriger bare. Hun skriger hun vil have dukken. Han ligger pigen ned. Han springer i vandet……….Kriminalassistenten nærmest råber Mikkel ind i hovedet. Mikkel bliver revet ud af sine tanker. Hvad? Får Mikkel fremstammet. Manden gider kun gentage det her en gang til har Mikkel på fornemmelsen. Manden spørg ham igen om pigen. Mikkel svarer med et spørgsmål. Hvad er der sket med pigen? Manden kan godt se han ikke kommer videre uden han fortæller lidt om sagen. Han begynder derfor at snakke om, at en pige blev tidligere i dag meldt savnet. Det er hendes far René Kristiansen, som har meldt hende savnet. René Kristiansen er en meget kendt og rig ejendomsmægler. Men hans datter Marie er det vigtigste i hans liv, især efter hans kone gik bort for 4 år siden. Men han har ikke tid til at passe hende, så han har skaffet en ung kvinde som barnepige. René har haft ringet til barnepigen, men uden hun har haft svaret. René ved nemlig godt, at barnepigen og Marie hver dag går en tur på stranden. Men da barnepigen ikke svarede og René kom hjem fra arbejde, kunne han ikke finde sin datter. Han ledte overalt og endte til sidst nede på stranden, hvor han fandt sin elskede datters dukke. Han vidste straks at der var noget galt, fordi Marie aldrig efterlader sin dukke. Især ikke når hun ved det var hendes mors gamle dukke. René har desværre modtaget en video. Det er fra kidnapperne. Der er to gerningsmænd. Den ene en kvinde og den anden en mand. De har begge maskeret ansigtet, så det er det eneste man kan se. De har forlangt 10 millioner danske kroner af faren ellers vil hans datter dø. René har tænkt sig at gøre det, fordi han ikke vil have der sker hans lille søde datter noget.Mikkel er i chok, han har oplevet det hele. Det hele kommer tilbage.Der er stilhed da han hopper under vandet. Hjertet banker hurtigere. Blodet pumper gennem kroppen. Dukken ligger 10 meter ude. Han svømmer alt hvad han. Han kan høre gråden inde på stranden. Han dykker under en sidste gang for at nå ud til dukken. Han griber fat om dukken og nærmest springer op af vandet. Stilhed. Han vender sig mod stranden. Pigen er væk. Han skynder sig op. Hans tøj er gennemblødt. Hans åndedræt er tungt. Der lyder skrig. Han kigger op ad stranden. Han ser pigen. Men hun græder ikke. Det en kvinde der har taget hende. Men hun lægger bare på skulderen af hende. Han løber. Han løber alt hvad han kan mod pigen. Det svært. Han er tung af det våde tøj. Åndedrættet bliver tungere. Hans blod pumper for at få varme i kroppen. Han råber stop. Kvinden vender sig ikke om. Hun forsætter bare. Pigen er helt lydløs. Det underligt, som om hun kendte personen og følte sig sikker. De når enden af stranden. Der er en vej. En hvid varevogn holder på vejen. Kvinden sætter sig ind i varevognen. Han råber igen. Der kommer en mand ud fra den anden side af varevognen. Han er maskeret. Han har et baseballbat. Mikkel begynder at svede. Manden kommer nærmere. Kvinden i bilen drejer ansigtet. Det er hende. Det er barnepigen. Han når ikke at tænke mere, da en dulmende smerte rammer ham. Han falder om og besvimer.Han vågner af mareridtet. Han hvisker.Det er hende.
Det er gratis at oprette en konto