Socialliberalismen føres ofte tilbage til den britiske filosof John Stuart Mill (1806 – 1873).
Socialliberalismen bygger også på J.A. Hibson (1858-1940)
Socialliberalismen fik ny vind i sejlene i det 20. århundrede med John Maynard Keynes’ tanker om at staten kan mildne virkningerne af de økonomiske konkjunkturer igennem finanspolitik og pengepolitik.
John Stuart Mill:
Han var mistroisk overfor statsinterventionen.
Hans tanker om hvordan den enkelte kan skabe en menneskeværdig tilværelse knyttede sig til det 20. århundredes fornyelser af den politiske tænkning.
Han var sympatisk overfor The Subjection of Women 1869, som var kvindernes rettigheder.
Sammen med Jeremy Bentham, som var ven til John vidreudviklede de utilitarismen, hvor det gælder om for samfundet at skabe den størst mulige lykke for det størst mulige antal.
Utilitarismen dannede grundlag for socialreformatoriske initiativer.
J.A. Hobson:
Han blev kendt som en radikal økonom, der kritiserede imperialismen og inspirerede den nyliberale bevægelse i England.
Den nyliberale bevægelse i det 19. århundredes England var kritisk overfor laissez-faire imperialismen, hvor de frie markeder skulle have uindskrænket råderet. Man kritiserede fordelingen af indkomster og formuer, der var blevet resultatet af de helt frie markedskræfter. Omfordelingen var ikke blot nødvendig for de fattiges skyld, men også for at stabiliserer kapitalismen.
Det er gratis at oprette en konto