I artiklen gør Birgitte Therkelsen opmærksom på at børn allerede i 6års alderen, (specielt piger) er målgruppen for globaliseringens glubske kløer indenfor pengeforbrug og stil.
Skurken i denne artikel med globaliseringens ondsindede bagtanke er uden videre Bratz-spillet, eller ”The Stylin Shopping Game”.
Hun påpeger ligeledes at spillet påvirker små piger, til at hoppe med på den såkaldte globaliserede shop-a-holic-bølge.
Birgitte Tufte, professor fra Copenhagen Business School, og som beskæftiger sig med børn og unges forbrug, understøtter teorien om spillets reelle hensigt (bagtanke). Hun mener at spillet prøver at nå pigerne, og opdrage dem til at fokusere på udseende og forbrug, som i sidste ende har indflydelse på familiens forbrug.
Desuden siger hun at globaliseringen betyder, at børn og unge betragtes som markeder overalt i verden. Selvfølgelig er der delte meninger om hvorvidt børn er deciderede markeder, og i hele taget om de nu kan modstå det kommercielle pres der hviler på dem.
Børneforskeren Erik Sigsgaard mener at selvom børn kan skelne mellem det reelle og fiktion, betyder det ikke at fiktion og spil ikke påvirker dem. Han ligger ikke skjul på sin antipati for spillet, hvor han understreger at spillet ganske enkelt handler om at man er en taber, hvis man ikke tager på indkøb i Hongkong, eller hvis man ikke går i spabad. Ydermere siger han, at børn har brug for forbilleder i skikkelse af en voksen, og at dette behov næppe bliver opfyldt i spillet. Pigerne bliver stillet visse krav de ikke kan leve op til, f.eks. det at leve sig ind i andre roller, bratz-dukkerne i dette her tilfælde. Han gør opmærksom på, at der burde sættes kritisk fokus på pigernes opdragelse og påvirkning i fremtiden.
Det er gratis at oprette en konto