Uanset alder, baggrund, formue, tid, sted og generelt andre faktorer har mennesket døden til fælles. Ingen ved nøjagtigt hvornår vi skal dø, men en ting kan vi med sikkerhed konstaterer og det er at vi alle sammen vil dø. Vi vil alle ende i jorden hvor vores legemer bliver til et med naturen. Det er en skræmmende konstatering som vi alle en dag vil indse. Nogen mennesker indser det i en tidlig alder hvor andre indser det sent, og nogen vil nægte det indtil sidste åndedrag. Det kan være frygten for at blive adskilt fra sine kære eller frygten for det uvisse, for hvad vil der ske når man ikke længere trækker vejret og dør?
Det har en stor relevans for os for vi vil alle sammen blive udsat for døden og vi vil det eller ej. De fleste familier har oplevet døden på den ene eller anden måde. Har man ikke mistet nogen fra familien er der stadigvæk stor sandsynlighed for at man har prøvet at miste et kæledyr.
I dag lever vi i et moderne samfund og alligevel er døden et tabu som præger samfundet. Vi lever i et civiliseret samfund hvor vi værner om vores børn. Men overbeskytter vi vores børn eller nægter vi dem adgang til sandheden om vores eksistens?
Det er gratis at oprette en konto