Ingrid Busck har ret i det hun skriver, men stadigvæk ikke helt. Jeg synes ikke at der bliver dømt så hårdt, som hun siger. Der er godt nok mange teenagere, som bliver afvist, men hvis man har mod nok til at stå frem, og
blive testet – har man nok også mod nok til at få et nej. Det er en chance man tager, og om man så bliver lidt til grin, betyder jo ikke det store, man gør jo sit bedste.
Jeg kunne da f.eks. på ingen måde finde på at stille op i X Factor, selvom jeg sang godt. Det
ville jeg ikke turde, jeg ville være ligeglad med at få et nej, de vælger jo også kun de bedste.
Hvis ens selvtillid så ryger helt i bund, så skal man altså bare tænke på at man turde
deltage, og de fleste teenagere får afvide at de bare skal have lidt mere træning. Men så
er der jo dem der på ingen måde kan synge, som gør sig selv fuldstændig til grin. Men der er jo en grund til at de får et nej. Hun taler om selvopfattelse og identitet. Hvis man vil få sin identitet frem, ved at deltage i
Det er gratis at oprette en konto