Romantismen var en kunstnerisk periode der varede fra ca. 1830-1850. Perioden kan både betragtes som en selvstændig periode, men også som en underperiode af romantikken, der varede fra 1800-1850. Den minder på flere måder om romantikken, med grundelementer fra romantikkens verdens- og menneske syn, men der er samtidig forskel. I romantismen er der fokus på det uhyggelige, det splittede, skumle og særprægede. Forfatterne begyndte i denne periode at gøre op med den daværende Biedermeierkultur og romantik, hvor man anerkendte harmoni og sammenhæng som virkeligheden. Samtidig søger man væk fra idéen om kernefamilien, man går altså fra et idyllisk og perfekt syn på tilværelsen, til at indse at virkeligheden ikke er så perfekt igen.
Litteraturen i romantismen
Man begynder at søge væk fra det trygge, og der kommer mere fokus på individet i det, hvilket betyder at der opstår flere jeg-digte. Man mister den harmoniske livsanskuelse, som man havde under romantikken. Forfattere begynder at have koldere synsvinkler på livet og fokuserer mere på det dæmoniske i livet. Menneskets skyggesider bliver især et interessant emne i romantismen. Smerten, splittelsen og tabet ved livet bliver mere vigtigt, hvor det før havde været naturens skønhed, idyl og følelser, såsom kærlighed, der havde været i fokus.
Det er gratis at oprette en konto