”Den lille pige med svovlstikkerne” er et kunsteventyr skrevet af den danske verdensberømte digter og forfatter H.C. Andersen i 1845. Kunsteventyr vil man typisk forbinde med forfattere som H.C. Andersen og Søren Kirkegaard. Bl.a. disse to forfattere begynder at sætte spørgsmålstegn ved nationalromantikkens idyller, som fremstod i begyndelsen af 1800-tallet. De fik øjnene op for livets dystre sider og samfundets udsatte, som er meget anderledes end hvad der blev beskrevet i nationalromantikkens idylliske tid. I denne fortælling af ”Den lille pige med svovlstikkerne” søger H.C. Andersen til bunds i dunkle skyggesider i samfundet, som normalt ikke blev nævnt i den givne tid.
Kunsteventyrene handler typisk ikke om noget universelt. I stedet beskriver de ofte en individuel udvikling eller oplevelse. Et kunsteventyr genretræk er, at eventyret enten ender med en meget barsk og dramatisk slutning, eller med en lykkelig slutning. Denne fortælling opfylder dette genretræk på en helt speciel måde, som også viser romantismens dystre, men som alligevel er en lykkelig slutning for pigen selvom hun dør. I dette kunsteventyr er der to synspunkter på, hvordan eventyret slutter. For den lille piges synspunkt slutter eventyret lykkeligt, da hendes ønske går i opfyldelse om at komme op i himlen til mormor, hvor det står beskrevet på side 2 linje 54: ” de fløj i glans og glæde, så højt, så højt, og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen angst, - de var hos gud." Det bliver fortalt på sådanne en positiv måde, at man bliver glad på pigens vegne, og ser det som en sejr for pigen, endelig at komme op til mormor. Hvorimod hvis man ser det fra borgernes og samfundets synspunkt slutter eventyret tragisk for den lille søde pige som døde af kulden.
Det er gratis at oprette en konto