'Ond i sulet', analyse af søskendeforhold

Ond i sulet handler om 2 søstre der bor med deres Mor og hendes nye mand.

Storesøsteren (hovedpersonen) som vi ikke kender navnet på, har svært ved at sove om natten.

Derfor snakker hun til hendes lillesøster Helene. Helene har brug for at sove, så det ender med at storesøsteren bliver flyttet ovenpå. Hun får installeret et samtaleanlæg så de kan snakke sammen om aftenen. Det bliver dog også for meget for lillesøsteren, så det bliver fjernet igen. Så begynder storesøsteren at kommunikere ved at banke i gulvet. Storesøsteren virker et par ældre end sin lillesøster. Storesøsterens adfærd er meget unormal.

Selvom hun er den ældste opfører hun sig som den lille, ved at provokere og plage sin lillesøster. ”Rev din dyne af og kildede under tæerne, midt på foden hvor det værst, lige indtil Du begyndte at græde.” Der er mange eksempler i teksten, hvor hun gør alt for at holde sin lillesøster vågen. Dette skyldes muligvis, at moren er mere optaget af hendes nye mand. Ellers kunne man forstille sig, at hun hurtigt var blevet glemt, da lillesøsteren blev født. ”Men op til mig selv kravlede jeg altid til sidst. Jeg ville alligevel ikke have du skulle se mig så svagelig den næste morgen.” Storesøsteren ønsker ikke at virke som et lille barn i hendes lillesøsters øjne. Storesøsteren lider tydeligvis af søvnløshed: ”Vores bedstemor sendte mig en uro mod søvnløshed.