Analyse af Tove Ditlevsens digt 'Sig ja (til Kærligheden)'

SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)SigJa(TilKærligheden)åasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Analyse

Sig ja (til Kærligheden)

04-02-2014

[NAVN A]

fordybelsesområde: Digte

Begrundelse at valg:Jeg valgte dette digt fordi, det lød spændende og godt. Da jeg derefter havde læst det igennem, var jeg helt solgt, der var så meget at skrive om, og hvert eneste ord gjorde digtet bedre og meget mere gennemtænkt.

Sig ja (til kærligheden)

Tove Ditlevsen

Sig ja til kærligheden. Den er sjælden,mens lykken er almindelig og bleg.

Sig ja endog til andres kærlighed,for intet kan man angre som et nej.

Og er der intet ekko i dit hjertet,så agt den elskende alligevel.

Han ændres gennem noget, der er dig.Dit nej slår noget dyrebart ihjel.

Og muligt får du aldrig lært at elske,men du kan lære dig at sige ja.

Hvis du kan tænde lyset i hans øjne,så ved du lidt om kærlighed endda.

Præsentation

Titlen, sig ja (til kærligheden), på digtet siger meget om, hvordan digtet er og lyder. Titlen lyder romantisk og dejlig, og jeg tror, at det er det som Tove Ditlevsen, gerne vil have frem i det her digt.

Jeg har ikke kunnet finde noget udgivelsesår men jeg tror at digtet er opført sådan ca. i 1960’erne fordi, jeg tror at digtet handler lidt om hende selv med en forelskelse eller bare en dreng som ikke følte det samme for hende som hun følte for ham.