Der var engang en kongerige. Det lå langt oppe nord på helt deroppe, hvor man aldrig ville tro, at der var liv. Men det var der. Der lå en lille landsby styret af deres elskede konge og dronning. Og dronningen skulle snart have et barn. Der havde været fest og glade dage i landsbyen Acirassi. Indtil en gammel dame havde rejst sig fra sin stol og talt om, hvordan dette barn var forbandet af vinterens kulde. Folk havde taget damens ord som vrøvl, men da dronningen fødte barnet, en lille pige, var hun iskold. De dygtigste læger var blevet tilkaldt, men ingen kunne give svar på, hvorfor den lille prinsesse var kold. De sagde, at hun ville dø, men prinsessen levede. Hun fik navnet Arina.
Da kongen og dronningen viste deres barn frem for folket, råbte den gamle dame: ”Barnet i jeres arme bærer en forbandelse. Se hendes hvide hår og blå øjne, det er kuldens værk.” Kongen beordrede den gamle dame op på slottet og bad om en forklaring, men damen sagde blot ”Jeres datter er forbandet af Vinterens kulde. Hun er kold nu, men bare vent. Jeres datter ender som is på bjergene, og der er intet I kan gøre.” Hun hostede en enkel gang og faldt om.
Det er gratis at oprette en konto