Bidende kulde, blå læber, frosne tæer og en bus, der først ankommer om fem minutter.
Det er ikke lang tid. Men i en tid som denne, føles det som en evighed.
Jeg står på bussen.
Slår mine fødder sammen, så sneen falder af mine vinterstøvler, og lander på gulvet i bussen.
Vi drejer til højre. Jeg stiger af. Ud i kulden igen.
Sneen går nu til knæene, og daler fortsat. Det er begyndt at blive mørkt. Måden hvorpå sneen nærmest ligger som et tæppe over hele byen er så smuk. Bare det dog ikke var så koldt. Tænk hvis man kunne gå i shorts og T-shirt i dette vejr, og gå en tur og nyde det fantastiske hvide landskab uden blive forfrossen.
Det er hyggeligt med sne. Men hvor er jeg taknemmelig over, at den kun er her om vinteren. Hvor er jeg taknemmelig over, at jeg trods alt har et varmt hus med tag, som jeg kan søge ly i, når sneen bliver for høj, kold, våd og træls.
Røg i skostenen, nisser og julepynt i vinduerne. Der er ikke blevet skovlet sne, og jeg efterlader de første fodspor i sneen på fortovet. De bliver hurtigt tildækket af nyt sne.
Det er gratis at oprette en konto