Det sner. Det er koldt. En hinde der omslutter sig kroppen og strammer til. Strammer meget. Kroppen trækker sig sammen. Spænder hver en muskel. Trækker hver en smule energi ind mod centrum for ikke at bukke under for den skærende smerte.
Den hiver i næsen. Hiver måske en dråbe vand ud. Den bliver til is. Armene over kors. Skulderene op over ørene. Et buk i knæledet. Tæerne krummer sig sammen. Hårene på armene, som stive børster. Børster. Koste. Lyden af små stive plastik pinde overfalde en bunke af det kolde hvide. Til vejrs igen. Som en sandstorm. Du er blind. 10 sekunder. Hvad nu? En bil. To. Tre. Gule lysende fugle flyver lavt i par, efterfulgt af lyden og lugten fra motoren og udstødningen. Sandstorm. Hvor er du på vej hen? Hvor er du? Du er omsluttet af hinden. Den er nu synlig. Du går i et med stormen. En isbjørn dukker pludseligt frem to meter foran dig. På to ben. Den har travlt. Hvor er fødderne. Du kan hverken se eller mærke dem. Har du tabt dem? Nej, fodsporene bliver stadig ved med at komme frem i det bløde underlag.
Det gør ondt. Du må væk. Ud af denne hinde. Den bliver for stram. Klemmer. Trækker. Flere hinder bliver skabt. Leddene for deres egen. Knæet bliver trykket sammen. Albuen er uskrækkelig. Skulderen knager. Ti skridt tilbage. 9. Det gør ondt. 8. Sneen i sokkerne. 7. Fingrene bliver hvide. 6. Du skrumper ti centimeter. 5 Læberne er som blade fra den smukkeste viol. 4. Det gør ondt. 3. To tilbage. 2. Tænderne klapre. 1. Din hånd omslutter, hvad der føles som, det varme metal håndtag. Det giver kræklyde fra sig. Døren binder. Det føles som portene mellem Midgård og Asgård. Fra den koldblodige ubarmhjertige side, til den varme, tykke og fugtbare. Du kommer ind. Porten smækker i bag dig. Verden uden for er farlig. Den revser i dit ve og vel. Tanker. Ideer. Følelser. Sind. Jeg. Mig. Dig. Hvilke tanker gør du dig nu? Hvad vil du? Hvem er du? Hvor er du? Hvor er jeg? Hvem er jeg? Skal vi gå?
Det er gratis at oprette en konto