Cubakrisen: grundlag og forløb

Menneskeheden har sandsynligvis aldrig været tættere på en atomkrig end i oktober 1962. Årsagen var, at Sovjetunionen var i færd med at opstille mellemdistanceraketter på Cuba. Episoden var en del af den kolde krig og er gået over i historien under navnet 'Cubakrisen'.ForhistorieIndtil slutningen af 1950'erne blev Cuba ledet af diktatoren Fulgencio Batista. Han styrede landet hårdt med terror og brutalitet. Østaten havde en lille eksklusiv overklasse alt imens flertallet af befolkningen levede i fattigdom.I januar 1959 brød styret imidlertid sammen, hvorefter landets førelse blev overtaget af den hidtidige modstandsbevægelse, hvis leder var Fidel Castro.I begyndelsen var USA positivt indstillet over for de nye magthavere. Men som følge af at Castro-styret indførte reformer, der medførte, at cubanske bønder selv overtog landbrugsjorden, ændrede dette sig. Hidtil havde halvdelen af Cubas agerbrugsjord nemlig været ejet af amerikanske selskaber.Cuba var verdens største producent af sukkerrør, og landets økonomi var fuldstændig afhængig af sukkereksporten. Den største køber af sukkeret havde indtil dette tidspunkt været USA. Men som følge af reformerne afbrød det store naboland handelsforbindelserne til østaten.Derfor blev Cuba nødt til at søge nye partnere. Sovjetunionen, der hidtil ingen indflydelse havde haft på den vestlige halvkugle, var derfor ikke længe om at melde sig.Oprindeligt havde Castro ganske vist ikke selv været kommunist, men omstændighederne gjorde, at han var tvunget til at gå i forbund med de røde. Således indgik Cuba og USSR i februar 1960 en omfattende handelsaftale.Forholdet mellem Sovjet og Cuba skærpede den amerikanske uvilje mod østaten. Det betød jo, at kommunismen havde fået fodfæste i USA's egen baghave. Derfor overvejede man i USA, hvordan man kunne ødelægge partnerskabet.MissilkrisenSøndag den 14. oktober 1962 fløj et amerikansk U-24-spionfly over cuba, med ordre fra CIA, om at opfange alt usædvanligt. Piloten vendte tilbage med billeder af en rampe til affyring af offensive mellemdistanceraketter på Cuba (opsat af russerne). Dette var en stor trussel for amerikanernes sikkerhed, da russiske atommissiler dermed kunne ramme en hvilken som helst by i USA.To dage senere - den 16. oktober 1962 - blev den amerikanske præsident John F. Kennedy underrettet om Cuba-tilstandens farlige drejning. Præsidenten og hans rådgivere diskuterede og overvejede situationen. En af de muligheder, der taltes om, var en kæmpe militær aktion mod Cuba.Resultatet blev, at USA anlagde en stor flådeblokade omkring Cuba. Endvidere proklamerede præsidenten i en tv-tale den 22. oktober: hvis raketterne ikke blev fjernet, ville USA optrappe konflikten samt, hvis et eneste missil blev affyret fra Cuba mod et andet land, ville det resultere i et massivt gengældelsesangreb fra USA mod Sovjet.Tilsyneladende var der i den sovjetiske ledelse uenighed om, hvordan man burde reagere. Russiske skibe, der var på vej mod Cuba, vendte dog om. Men til gengæld fortsatte byggerierne på missilbaserne.Desuden modtog Kennedy den 26. oktober et telegram fra den sovjetiske leder Khrusjtjov, hvori der stod, at hvis USA garanterede, at landet aldrig ville deltage i et angreb på Cuba, ville missilerne blive fjernet. Inden amerikanerne nåede at svare på tilbudet, kom der imidlertid et nyt telegram fra Sovjet, hvori der stod, at raketterne på Cuba kun ville blive demonteret, hvis amerikanernes raketter i Tyrkiet også blev demonteret.Kennedy havde is i maven. Han lod som om, han slet ikke havde modtaget telegram nummer to og svarede blot bekræftende på det første. 28. oktober 1962 accepterede Khrusjtjov det amerikanske svar.To uger, hvor verden havde været utroligt tæt på en atomkatastrofe, var ovre. I den efterfølgende tid demonteredes de cubanske missiler og blev fragtet tilbage til Sovjetunionen. Til gengæld har USA lige siden været forpligtet af løftet om aldrig at angribe Cuba.