Alfastråling er det farligste at have inde i kroppen da den har kort rækkevidde, og derfor vil strålingen sætte sig i vævet da den derfor ikke "når at trænge ud igennem vævet igen". Alfastråling udefra, er ikke så farligt da rækkevidden i luft kun ca er 4 cm. Derfor når denne ikke ind i vævet.
Gammastråling er mindre farligt at have inde i kroppen, fordi der har større gennemtræningskraft, hvilken vil sige at det når at trænge igennem vævet og ud af kroppen. Men stråling udefra kroppen, vil nemmere sætte sig i vævet, da det så bliver standset mere på den måde.
Gammastråling er det, man kalder elektromagnetisk stråling. I princippet er det samme type stråling, som vi har i lys og radiobølger. Men gammastråler har mere energi. Faktisk har de så meget energi, at de kan slå molekyler i stykker (og altså virke ioniserende). Gammastråling rækker meget langt og trænger effektiv gennem mange materialer. Der skal f.eks. 2 meter beton til at stoppe gammastråling. Gammastråling er elektromagnetisk stråling med meget kort bølgelængde og dermed en tilsvarende stor energi. Gammastråler er uhyre gennemtrængende. Energierne ved gammastråling er omkring 1 MeV. Det er oftest denne stråling, der forårsager de største skader ved bestråling af levende væv fra radioaktive stoffer. 2 m beton vil afskærme næsten 100 % for denne strålingstype. Der sker ingen grundstofomdannelse ved gammastråling. Betastråler består af elektroner, der med stor energi udsendes fra atomkernen. Herved omdannes en af kernens neutroner til en proton, vi får herved et nyt grundstof med et atomnummer, der er l højere i rækken end moderkernen. Betastråling har en energi omkring 1 MeV.
Det er gratis at oprette en konto