Hun var drevet i land fra havet derude, og ingen kunne finde ud af, hvem hun var eller havde været. Pigen lå og skvulpede imod småstenene på stranden, da bedemanden fra den lille provinsby fandt hende. Det var altid ham der fandt de strandvaskere, som fra tid til anden skyllede op efter en storm.
– Han finder dem, som andre finder rav, sagde nogle.
– Så kan han da tjene nogle penge på at arrangere deres begravelser, mente andre.
Kun pigens ansigt var ødelagt, resten af kroppen var hel og fin, som om hun lige var faldet i vandet. Folk så ud over havet, men ingen skibe var støt på grund i den seneste tid og slet ingen meldt savnet i endnu længere tid. Damerne snakkede, når de mødte hinanden hos købmanden, hvor de købte kød til deres havegriller. Nogle gik endog ned til kølehuset ved bedemandsforretningen, for at se, men ingen kunne komme i tanke om noget, som førte til en opklaring. Rejseholdet havde også været der. De havde taget billeder og tandaftryk, men kunne heller ikke identificere pigen.
Dagen op til Sankthansaften lå hun stadig i kølehuset, mens sommeren udenfor begyndte for alvor. Hylden blomstrede sødt og vinden var hed. Folk gik i gang med at stable et bål nede på stranden af tørre juletræer, gamle havemøbler og andet der alligevel ikke var til nogen nytte længere.
Det er gratis at oprette en konto