Er vi alene? Findes rumvæsner? Og i så fald hvornår får vi dem at se? Der er mange, som gennem tiden har tænkt over spørgsmål som disse med delte meninger. Nogle mener, at det er et helt klart, at der findes liv et sted ude i rummet. Andre mener, at det er latterligt at tænke sådan og nægter at tro på det. Hvad er rigtigt, hvad er forkert? Er der et rigtigt svar på disse spørgsmål, og hvorfor tænker vi så meget over det? Hvad nu hvis vi ikke er alene?
Hvorfor tænker vi mennesker så meget over, om vi er alene? Der er lavet mange film og bøger om det, astronomer holder foredrag om deres nyeste opdagelser og der fokuseres på emnet i temauger på DR2. Jeg har selv gjort mig tanker om dette flere gange i mit liv, men hvorfor? Jeg har ingen planer om at finde ud af det, og jeg ved ikke specielt meget om emnet. Har vi mennesker bare en træng til at ville finde ud af mere? En nysgerrighed, som gør, at vi bliver ved? USA og Rusland havde i 60’erne et kapløb kørende om hvem, der først kom på månen. Har de nu et kørende om hvem, der først finder liv i rummet? Personligt synes jeg ikke, det er svært at tro på, at der findes liv et sted derude. Jeg kan ikke undgå at blive nysgerrig, når jeg kigger op på en mørk nattehimmel fyldt med glimtende stjerner. På den anden side, er det også svært at forestille sig en hel civilisation kan leve et sted uden nogen på Jorden ved noget om denne. Det er underligt at tænke på, om de mon lever ligesom os, eller om de har fundet helt andre metoder at løse deres problemer på? Om de mon tænker samme tanker som os?
Det er gratis at oprette en konto