Unge i 80érne skrev på byens mure ”no future-generationen” som de er blevet kaldt, gav samfundet fingeren.1980érne var en tid , hvor de unge søgte sammen i subkulturer for at få den identitet og mening, som samfundet ikke kunne give dem. Samfundet var præget af store modsætninger, og det kan ses af de navne, som efter tiden har givet tiåret, de vilde firsere og fattigfirsere. Punkerne, Bz´ere og yuppier var alle produkter af tiden. Velfærdsstaten var under forandring.
De unge iscenesatte sig selv og deres omgivelser med en vred skønhed: tøj, musik og kunst fik en ny aggressiv form,- tøjet var sort og hullet eller skindende selvlysende, håret var klippet i ekstreme frisurer med hanekam eller hestehale og sikkerhedsnåle var stukket gennem kinden. Yuppierne var bl.a. driftige forretnings- og reklamefolk, der dyrkede ’overflade’-skønhed og gik op i varemærkernes design og den fitnesstrænede krop.
Kvindebevægelsen var blevet accepteret, og nu gjaldt kampen ikke kvindeundertrykkelse, men hvad kvindelighed og mandlighed egentlig var for noget. Blandt kunstnere blev der eksperimenteret med kønsrollerne, og det var vanskeligt at se, hvem der var mand, og hvem der var kvinde, når rockstjerner som David Bowie og Anni Lennox var på scenen. Ligesom grænser faldt i den store verden med Berlinermurens fald (1989), sådan faldt der også grænser mellem kønnene og i opfattelsen af, hvem den enkelte kunne være. I stedet blev der et mylder af meninger og sandheder, men ingen fælles mening, ingen fælles værdier og normer. Alt var tilladt og teoretisk muligt. Mange havde mistet tilliden til, at der var et fælles mål og en fælles mening. Det betød, at man kunne skabe sin egen eksistens og sin egen stil.
Det er gratis at oprette en konto