Dette er Historien om den unge Ørn, der som gulnæbbet Unge blev funden af nogle Drenge og bragt ind i den gamle Præstegaard, hvor nænsomme Mennesker tog sig af den og fik den kær, saa man ikke senere formaaede at skille sig ved den. Ligesom Eventyrets "grimme Ælling" voksede den op her mellem skræppende Ænder og kaglende Høns og brægende Faar, og saa vel befandt den sig efterhaanden i disse Omgivelser, at den blev baade stor og bred, ja – som Præsten sagde – formelig lagde sig Mave til."
Sproget:
Sproget er meget beskrivende og gengiver mange detaljer. Det giver en mere intens oplevelse når man læser historien når der er tilføjet mange beskrivende ord. Sætningerne i teksten er meget lange. Det er meget sjældent punktum i teksten men mange kommaer. Sproget er gammeldags. Sproget er også meget nuanceret. Sproget er på højt stilistisk niveau (”Æterens kongebørn”). Der bruges meget billedsprog i teksten. Der bliver brugt billedsprog fx ”blodrøde aftenskyer”
Tema
Novellen er et indlæg i samtidens debat om arv og miljø. Han prøver altså at starte en debat med udgangspunkt i novellen. I det morderne gennembrud talte man meget om hvilken ting der havde størst betydning arv eller miljø. Arven er dit ydre altså hvordan du ser ud, hvor høj du er osv. Miljø er der hvor du er vokset op om det er et rigmandskvarter eller i en ghetto. Pontoppidan gør grin med romantikken ved at bruge ord som fx "hyggelige åndegård", "små venner". en ørn kan ikke være ven med en ælling, der er ironi fra fortællerens side. Idyllen males så "tykt" på at det bliver ironisk. Det er meget typisk for det moderne gennembrud hvor man lagde alle ideerne fra romantikken bag sig.
Det er gratis at oprette en konto