Statistik handler om at beskrive og analysere forskellige data. Det kan fx være målinger af temperatur eller regnvandsnedbør i Danmark.
Sandsynlighedsregning handler om at vurdere chancer eller risici. Det kan fx vurderes, hvor stor chancen er for at få hvid jul et givent år.
Man bruger statistikken til at vurdere sandsynligheden for, at noget indtræffer, så statistik og sandsynlighed hænger sammen.
I forløbene om statistik og sandsynlighed skal I arbejde med at observere og illustrere data, og lære at vurdere chance og risici på baggrund af et statistisk materiale.
1. Læringsmål
Målene i forløbet er herunder beskrevet med fagord, som du møder undervejs. Når du arbejder med forløbet kan du ind imellem vende tilbage til målene for at se, om du efterhånden lærer de ting, der står.
Du kan:
lære at ordne grupperede observationssæt ved hjælp af tabeller, der viser intervalhyppigheder, intervalfrekvenser, summerede intervalhyppigheder og summerede intervalfrekvenser
lære at illustrere grupperede observationssæt ved hjælp af histogrammer og sumkurver
lære at beskrive grupperede observationssæt ved hjælp af følgende statistiske deskriptorer: typeinterval, middeltal og kvartilsæt.
2. Om at ordne, illustrere og beskrive grupperede observationer
I et maratonløb løb de 80 deltagere i følgende tider:
I tabellen herunder er de mange forskellige observationer grupperet. Det betyder, at observationerne er inddelt i intervaller. Tabellen viser også intervalhyppigheden, den summerede intervalhyppighed, intervalfrekvensen og den summerede intervalfrekvens.
Det er gratis at oprette en konto