Emilie ankom med bussen, på stationen da klokken var rundt 16, og hun
var stærkt utilfredsstillet med det offentlige transport, og den fik ikke for
lidt om hvilken slags mennesker, det var der tog de offentlige
transportmidler, og den fik bestemt også hele armen om, hvordan det
kunne være så svært for dem at overholde de ”fucking bustider”, som hun
udtrykte sig. Jeg spurgte hende, hvornår de havde ændret navn til
”fucking bustider”, men der kom intet svar bare et dybt og langvarende suk.
Da vi efterfølgende kom til sommerhuset, og hun havde pakket sine ting ud,
spurgte Stefan og jeg hende, om hun ville med i biografen og se
Hvidstensgruppen, som omhandlede en modstandsgruppe under krigen. Hun tøvede lidt, men derefter kom et uventet og klokkeklart ja.
Efter aftensmad gjorde vi klar til at gå, på trods de 400m vi har til biografen.
På gåturen var en fantastik solnedgang og himlen var ildrød.
Vi hentede vores billetter, og satte os ind. Filmen begyndte straks efter, vi
havde sat os. Jeg havde set ud af øjenkrogen, at Emilie i løbet filmen sad,
og tjekkede sine beskeder, men da hun på et tidspunkt sad, og opdaterede
sig på sin startside på Facebook, tænkte jeg at det kunne være nok.
Det er gratis at oprette en konto