”Vi har alle prøvet det. På et tidspunkt har vi alle måtte give slip. Måtte stå og se hjælpeløst til mens nogen af vores kære er gået bort, eller måtte give slip på en genstand eller noget, som har fyldt meget i vores hverdag. Tabet kan komme i mange forskellige forklædninger:”
En bedstemor, der dør i sin seng med et smil på læben. Hun har oplevet sit og er klar til at lade de næste generationer tage styring og føre verden videre.
En gift kvinde, mor til to børn, som ligge i en hospitalsseng, lytter til de diverse apparaturer, der holder et vågent øje med hendes tilstand, ude af stand til at åbne øjne, for hver gang hun gør, kigger hun lige ind i det hvide skilt med de sorte blokbogstaver, der skriver: HOSPIS.
En gammel mand, der går ud fra kirken efter den ugentlige søndagsprædiken. På vej ud fra kirkegården bliver han mut og indelukket. Flere og flere venner dukker op omkring ham. Han ved, at han snart slutter sig til dem. Det skal ikke vare længe.
”Men for det meste er vi så heldige, og tabene er mindre og mere overkommelige:”
Det kan være en gammel bamse, gemt ned i en kuffert, derefter en kasse, transporteret med flyttevogn til nye områder. Højre øje mangler, venstre sidder løst, armen er slap og tynd efter mangel på fyld.
Det er gratis at oprette en konto