Holocaust: jødeforfølgelser, koncentrationslejre og eftertid

Navn: Dhoha Kliban

Klasse: 2.x

Vejleder: Kim Sønderskov Kristensen

Esbjerg Gymnasium & HF

DHO

Holocaust

December 2013

Indholdsfortegnelse

1. Indledning1

2. Jødeforfølgelserne op til og under Hitlers regime2

2.1 Før krigen2

2.2 Under krigen4

3. Jødernes i koncentrationslejrene5

3.1 Jøderne i hierarkiet5

3.2 Ydmygelsen og chikanen6

3.3 Hygiejnen7

3.4 henrettelserne8

4. Holocausts betydning for eftertiden9

5. Konklusion10

6. Litteraturliste11

1. Indledning

Adolf Hitler blev født 20. april 1889 og kom til magten som rigskansler i slutningen af januar 1933, men gik under titlen ”Der Führer” fra 1934-1945, hvor han begik selvmord i sit tilflugtsanlæg 30. april 1945. Mens han regerede, udførte han en systematisk statsdreven udplyndring af jøderne, hvor han lå som bagmanden bag jødernes udelukkelse, uddrivelse og udslettelse i Tyskland og omegn.

Jeg vil derfor begynde med en redegørelse over jødeforfølgelserne op til og under 2. Verdens krig, samt analysere de forhold jøderne har været udsatte for i Hitlers udryddelseslejre, og til sidst vurdere hvorvidt Holocaust var en unik hændelse verden aldrig har set magen.

2. Jødeforfølgelserne op til og under Hitlers regime

2.1 Før krigen

Som nævnt i indledningen udførte Adolf Hitler i sin tid ved magten en systematisk statsdreven udplyndring af jøderne. Ved nazisternes økonomiske udplyndring og udelukkelse af jøderne, lykkedes det nazi-Tyskland, at skaffe sig de nødvendige penge til at iværksætte 2. Verdenskrig i 1939. Den økonomiske udelukkelse af jøderne kan inddeles i flere faser med glidende overgange. I den første fase blev jøderne ikke åbenlyst chikaneret. Nazisterne protesterede i gaderne mod at købe af jødiske forhandlere og boykottede og plyndrede de jødiske forretninger. Store forretninger i Tyskland, som banker, blev benådet, idet mange mennesker fandt det upraktisk og ikke i deres egen fordel, at droppe forretninger og firmaer, som man har handlet med i flere generationer. Tyskland havde befundet sig i en sårbar økonomisk situation efter 1. Verdenskrig, så Hitler opdagede, at han ikke åbent kunne gribe ind i det jødiske økonomiske liv. I 1934 blev der dog ændret taktik, og mange bankstyrelser blev rådet til at fyre deres jødiske direktører.