Vi gik hutigt hen ad vejen på Nørrebro. Der var visitationszone igen, igen, og mine venner og jeg var kommet fra en fed fest på fisketorvet. Jeg hader bare, når der er visitationszone. Det giver mig myrekryb. Når vi går forbi, bliver vi altid stoppet af politiet. Vi gik hen ad gaden. Jeg håbede og bad til, at de ikke skulle se os, men lige pluselig blev der råbt op: ”Hey stop! Det er politiet”. ”Åh, nej” tænkte jeg, tog en dyb indånding og svarede: ”Ja, det kan jeg se.” Han bad os om at se vores id. Vi sagde, vi ikke hvade noget på os, og vi spurgte ham, hvorfor han altid stoppede sådan nogle som os. ”Hvad mener du,” sagde politimanden. ”Os perkere,” sagde Karim på en sur måde. Politimanden så ud, som om han var ved at dø af grin.Vi spurgte ham, hvorfor han grinede. Han grinede færdig og sagde:” Det er bare ordet, jeg ikke kan tage seriøst.” De visiterede os, men de fandt ikke noget og lod os gå. Dagen efter blev vi stoppet igen, og tro det eller ej, men det var kraftedeme den samme politimand som dagen forinden. Vi blev mega sure, da han gjorde helt det same som i går, og han fandt fandenme ikke noget. Hvem skulle tro det? Selvfølglig havde vi ikke noget på os. Vi har aldrig haft nogen som helst slags våben på os. Det farligste, vi har haft på os, er en gafel.
Det er gratis at oprette en konto