Induktion og Faradays forsøg

Frembringelse af elektricitet ved hjælp af magnetisme kaldes induktion. Man kan sige at induktion er det modsatte af elektromagnetisme, som H.C Ørsted opdagede. Induktion tog 10 år at udvikle. Det var den engelske fysiker Mihael Faraday, der i 1831opdagede induktion. Han fandt ud af, at et konstant magnetfelt ikke kunne skabe elektricitet. Men derimod et skiftende magnetfelt kunne skabe elektricitet. Faraday opdagede altså, at en ændring i et magnetfelt kunne fremkalde, altså inducere en elektrisk strøm. Faraday gjorde det, at han havde rullet en ledning op i vindinger, så den var blevet til en spole. Når han bevægede en magnet omkring spolen, lavede den elektricitet. Det kunne han se ved, at en ledning fra spolen kunne få en kompasnål til at bevæge sig. Så måtte ledningen være en magnet, og det kunne den jo kun være, når der var elektricitet i den.

Et af Faradays forsøg vil jeg prøve at forklare. Til Faradays forsøg skal man bruge en lukket jernkerne, 2 spoler, en strømkilde og et galvanometer. Dét Faraday gjorde var at sætte de to spoler på jernkernen således som på billedet. Den ene spole kalder man for primærspolen, som tilsluttes til strømkilden – så den får direkte strøm igennem sig. Den anden spole kalder man for sækundærspolen, hvor der tilsluttes et galvanometer. Dét vi så ser, når vi tilslutter strøm til primærspolen er, at galvanometeret slår ud til den ene side et kort øjeblik. Derved kan vi jo så konstatere at der på en eller anden måde også kommer strøm igennem sækundærspolen. Nu ville man jo tro, at det er fordi at strømmen løber igennem jernkernen og hen i sækundærspolen, men det er det ikke! Forklaringen er, at når strømmen ikke er tilsluttet ligger alle de små domæner inde i jernkernen hulter til bulter. Men idet man tilslutter strøm til primærspolen vil alle disse domæner begynde at røre på sig og dreje – altså vil prøve at ensrette sig i samme retning. Og imens det sker vokser antallet af feltlinier rundt om jernkernen. Altså der sker nu en ændring i antallet af feltlinier. Og idet den ændring opstår har vi en induktionstrøm, der bliver inducerede en strøm i sækundærspolen. Men så når alle domæner er ensrettet og der ikke er flere domæner der drejer bliver der ikke nogle induksionstrøm mere, da der jo ingen ændring er. Hvis vi så afbryder strømmen vil domænerne begynde at dreje på sig igen og dermed sker der en ændring af feltlinierne og der vil komme en induktionstrøm. Denne gang bliver der bare mindre antal af feltlinier.