Folkevalgte politikere fra hjemlandet, der fungerer som repræsentanter.
En minister fra hvert medlemsland, evt. en stedfortræder for ministeren.
En kommissær fra hvert medlemsland
En dommer fra hvert land
Vælges af:
Det enkelte lands befolkning.
Vælgerne/borgerne i det pågældende land
Medlemslandenes regeringer
Medlemslandenes regeringer
Opgaver:
Medlovgiver sammen med rådet vedtager EU’s budgetter inden et regnskabsår, godkende kommissionens gennemførelse af det forrige års budget. Lidt demokratisk kontrol med de øvrige institutioner.
Lovgivende magt, færdigbehandler lovforslag sammen med parlamentet, træffe forskellige afgørelser, vedtage rammer for samarbejder.
Fremsætter lovforslag – holder øje/kontrollerer. Kan lægge sag an mod lande, der ikke overholder regler. Har forskellige fagområder (landbrug, uddannelse osv)
Sørger for at medlemslandene overholder grundprincipper, direktiver og forordninger. At slå ned, hvis nogle af disse bliver overtrådt.
Kan fyres af:
Kan ikke direkte fyres, men kan ”fravælges” af folket, hvis de ikke ønsker parlamentarikerne genvalgt.
Kan, ligesom parlamentet ikke direkte fyres, men ”fravælges af borgerne i det pågældende land, hvis de ikke ønsker ministrene genvalgt.
EU-parlamentet
Medlemslandendes regeringer
Diskuter demokratiets styrker og svagheder i EU. (omfang 1-1/2 side)
Der har altid været forskellige meninger om EU, og om det er en fordel eller ulempe at være medlem. Hvis man først og fremmest tager udgangspunkt i styrkerne/fordelene ved EU’s demokrati, kan en række ting nævnes. Bl.a. er demokratiet med til at sikre, at alle borgere behandles nogenlunde lige, i og med man tager højde for alles meninger og holdninger i EU. I demokratiet har alle noget at skulle have sagt, hvilket skaber glæde og optimisme for fremtiden. Modsat står diktaturet, som i folkemunde går som noget negativt. I et diktatur er alle tvunget til at indrette sig efter de love og regler, som diktatoren i det pågældende land har indført.
Det er gratis at oprette en konto