Ohms lov er en empirisk lov, der giver sammenhængen mellem elektrisk strøm (I), elektrisk spænding (U) og fænomenet elektrisk modstand (R) for en stor gruppe stoffer. Betegnelsen lov er misvisende, da udtrykket ikke gælder generelt.
Ohms lov er navngivet efter fysikeren og matematikeren Georg Simon Ohm, der var den første, som systematisk undersøgte forskellige materialers modstand. Hans resultater blev publiceret i Die galvanische Kette, mathematisch bearbeitet fra 1827.
I ord udtrykker Ohms lov, at der for en stor gruppe af materialer gælder følgende to ækvivalente udsagn:
Modstanden er uafhængig af spændingen.
Sammenhængen mellem spænding og strømstyrke er lineær.
I symboler skrives dette:
Endvidere kan elektrisk effekt (P) afsat i en modstand skrives:
Ved at kombinere disse to formler kan man få følgende sammenhænge
Hvis man altså blot kender to af disse fire variable, kan man udlede de to andre.
Typiske stoffer, der følger Ohms lov er metaller og urent kulstof. Superrent krystallinsk kulstof er en halvleder. Kulstofmodstande følger derfor Ohms lov, og kaldes for lineære kredsløbselementer.
Typiske eksempler på komponenter, der ikke følger Ohms lov, er dioder. For en diode gælder den såkaldte diodekarakteristik, og sammenhængen mellem påtrykt spænding og resulterende strømstyrke er ikke lineær.
Foruden ohmsk modstand, der er en materialeegenskab, findes der også en vekselstrømsmodstand, impedans. Dette fænomen optræder for spoler og kondensatorer. De magnetiske og elektrostatiske felter, der frembringer denne effekt, optræder også i ledninger og kulmodstande. Det medfører, at hvis man påtrykker vekselspænding på disse kredsløbselementer, så vil der optræde spole- og kondensatorvirkning i dem, og de følger ikke længere Ohms lov.
Det er gratis at oprette en konto