Finanspolitik og Danmarks økonomiske situation

1: Gør rede for begrebet finanspolitik, herunder kontraktiv- og ekspansiv finanspolitik

Finanspolitik kan forklares ved: Regeringens og folketingets ændringer af offentlige indtægter og offentlige udgifter med henblik på at påvirke de samfundsøkonomiske mål.

Altså kort sagt handler det om ændringer på om hvor meget vi får fra det offentlige(løn til lærere, SU mm) og hvor meget vi skal give til det offentlige(moms, skat osv.)

Ekspansiv Finanspolitik:

Det er hvor statens indtægter sættes ned eller statens udgifter derimod bliver øget. Dette gør at efterspørgslen stiger, og når efterspørgslen stiger, så stiger BNP’en også. Beskæftigelsen stiger når der bliver efterspurgt flere varer som skal produceres, importen stiger flere folk får løn og sidst men ikke mindst øges prisstigningerne.

Denne finanspolitik bruges typisk når man ønsker at øge beskæftigelsen. Til gengæld er det en ulempe at betalingsbalancen bliver forværret og inflationen øges.

Kontraktiv Finanspolitik:

Kontraktiv finanspolitik går ud på, at man øger statens indtægter eller sænker statens udgifter. Dette fører til at efterspørgslen falder. Det resultere i at BNP’en falder, beskæftigelsen falder, importen falder og prisstigningerne dæmpes. Alt dette sker fordi folk ”mister” flere penge via statens indtægter.

Stram finanspolitik bruges når man ønsker at forbedre betalingsbalancen og nedbringe inflationen. Ulempen ved stram finanspolitik er, at der kommer en stigende arbejdsløshed.