Finanspolitik i Danmark: Virkninger og multiplikatoreffekten

2. Undersøg virkningerne på det centrale økonomiske størrelser af forskellige finanspolitiske indgreb. Undersøgelsen skal ske på grundlag af bilag C1 og C2, og du skal anvende viden om det økonomiske kredsløb og multiplikatoren

Ser man på tabel 1 ud fra Niels Fastrup og Per Thiemanns artikel ”Det er langt mere effektivt at gå i gang med at bygge broer og renovere skoler end at give skattelettelser”, som er fra Politiken d. 18.08 2011, kan man se, at hvis man lavede et indgreb i ”Lempelse af personskat”, ville den procentvise vækst i BNP give 0,24%. Ville man derimod lave et indgreb i ”Offentligt vedligehold og renoveringsinvesteringer” samt ”Offentlige bygge, og anlægningsinvesteringer” ville den procentvise vækst i BNP henholdsvis give 0,53% og 0,44%. Man kan også ud fra tabellen udlede, at ”Lempelse af personskat” blot vil give 2.800 flere arbejdspladser, hvorimod Offentligt vedligehold og renoveringsinvesteringer” og ”Offentlige bygge, og anlægningsinvesteringer”, vil give henholdsvis 10.000 og 8.300 flere arbejdsplader. På figur 1 ses udviklingen i forbrugskvoten i husholdningerne fra år 1999 – 2010. Problemet dengang var, at husholdningerne ikke havde nok penge til, at kunne købe varer for, og på figuren ses det, at forbrugskvoten ikke har været under 0,9 siden år 2003. Man prøver derfor gennem en ekspansiv finanspolitik, som forslaget i artiklen, hvor man vil hæve beskæftigelsen gennem flere arbejdspladser, som vil medfører en højere lønsum. En større lønsum vil betyde der kommer en stigning i indkomsterne, hvilket vil betyde, at husholdningerne, kan købe flere varer. I takt med stigningen i forbruget, vil stigningen i produktionen også stige, da efterspørgslen vil blive højere. Med stigning i produktion og efterspørgslen, vil virksomhederne også hæve beskæftigelsen. Den ekspansive har også nogle andre faktorer, som kan forbedre økonomien under en lavkonjunktion. Dette kan fx være skattelettelser, da det medvirker til at BNP’en og beskæftigelsen stiger, ligesom igangsættelsen af flere offentlige anlægsarbejdere stiger. Ud fra dette, kan man argumentere for, at der ikke kun skal igangsættes anlægsarbejde og renoveringsprojekter, men at skatten også bliver sænket. Så kan det nemlig betale sig for borgerne i samfundet, at arbejde og starte nye virksomheder.