Verdensbilleder i renæssancen: Fysik og historie

I renæssancen opstod der nye tanker og synspunkter om naturen og verdensbilledet. Det krævede nye metoder og fremgangsmåder at imødekomme denne interesse og løse de ”gåder” der opstod.

I dette AT-forløb vil vi finde svar på hvorfor renæssancens kulturelle og naturvidenskabelige udvikling førte til en ændret kosmologi.

Oversigt over underspørgsmål:

1. Hvordan adskiller hhv. Aristoteles’ og Tycho Brahes og Galileo Galileis naturopfattelse og arbejdsmetoder sig fra hinanden?

2. Hvilken rolle spillede både middelalderens og renæssancens menneskesyn i Galileo Galileis forsvar af sin naturopfattelse og arbejdsmetoder?

3. Hvordan videreførte Kepler og Newton deres forgængeres arbejder og gjorde fysikken/astronomien til en videnskab med årsagssammenhæng?

4. Hvilke innovative processer førte naturvidenskaben ind i et nyt paradigme og hvilken grad af innovation (trinvis eller radikal forandring og forbedring) var der tale om?

Konklusioner på underspørgsmål:

AD 1:

Aristoteles var en naturfilosof, hvilket betød at Aristoteles observerede og filosoferede naturen og universet, og derefter opstillede logiske hypoteser ud fra religionens perspektiv. Han kiggede fysisk på universet med sine egne øjne, hvorefter han dannede sit eget, forsimplede, perspektiv af verdenen. Aristoteles mente at der var fundamentale regler og at universets opbygning og at alt i naturen havde et mål. Aristoteles mente at der var de fire grundlæggende stoffer i den sublunare sfære: jord, vand, luft og ild. Jord og vand var det tunge, da det ville falde til jorden, mens at luft og ild var lette elementer. Aristoteles fandt en sammenhæng mellem hastighed, kraft og modstand, som ville kunne udtrykkes som en naturformel som sådan:“Hastighed=k*kraft/modstand”Dette skete da han så hvordan et spyd blev kastet længere med mere kraft. Ifølge Aristoteles Der var også et femte element, dette femte element blev kaldt for æter. Æter fandtes i den supralunare sfære. Det var dog gud der var den ubevægelige bevæger. Aristoteles præsenterede det geocentriske verdensbillede, altså at jorden er i centrum.