Der findes omkring 70 grundstoffer med metalegenskaber. I det periodiske system kan man se hvilke af grundstofferne der er metaller, og hvilke der ikke er, ved at finde den usynlige
”trappelinje”. Alle grundstoffer nederst til venstre for denne trappe, er metaller. Grundstofferne B,
Si, As, Te og At er halvmetaller.
Alle metaller kan lede varme, lede strøm og har metalglans. Desuden er metaller stærke, men stadig bøjelige og nemme at arbejde med. Metaller bruges til mange forskellige ting: aluminium bruges til at lave dåser af, og kan også findes i biler. Jern bruges til cykelkæder, og kobber bruges i varmeledninger. Især kobber er et hyppigt brugt metal, pga dens stærke varmeledende effekt.
Deformation
Når du bøjer f.eks. et kobberrør opstår der en række fejl/defekter i gitteret dvs. du kan ikke bøje røret tilbage efter du har bøget det en gang
Letmetaller og tungmetaller
Metallerne deles og i letmetaller og tungmetaller. Letmetallerne har en massefylde (densitet) på under 5 g/cm3, imens tungmetallerne ofte har en densitet på 7-11 g/cm3. Dog har metaller som fx guld en densitet på over 19 g/cm3.
Ædle og uædle metaller
Der findes ædle og uædle metaller. Eksempler på ædelmetaller er guld, sølv og platin. De kategoriseres som ædelmetaller, fordi at de ikke reagerer med luftens oxygen. Det gør andre metaller derimod, dette kaldes for korrosion. Fx vil et stykke jern over tid begynde at ruste, hvilket skyldes at det har reageret med luftens oxygen. Hvis man pudser lidt på jernet, vil man så kunne se dets metalglans igen. Ædelmetallerne derimod, er altid blanke fordi at atomerne i dem er meget stabile og sjældent reagerer med andre stoffer. Ædelmetallerne kan findes rene i naturen.
Det er gratis at oprette en konto