Hævn er en ond ting. Det ligger i ordet. Men efter at have tænkt det, kan man undre sig over, om hævnen egentlig var fortjent. Hvis man spurgte folk, om hævn er en god eller dårlig ting, ville de fleste nok svare, at det er en dårlig egenskab, og at man i stedet skulle tilgive. Jeg synes bare ikke, at man skal tilgive alt, for det er langtfra alting der fortjener tilgivelse. Jeg synes heller ikke, at man skal hævne alt dårligt i verden, for det resulterer kun i mere og mere hævn. Der ligger en hårdfin balance mellem, hvornår man benytter sig af hævn eller tilgivelse. Og kan vi altid gøre for det, eller er det bare et urinstinkt?
Når man hævner sig på nogen fortæller det måske mere om personen, der hævner sig, end den det går udover. Det viser lidt, at personen lader sig irritere og provokere at det, som fik ham til at hævne sig. Alligevel føler man, at den, der gjorde en ondt, skal bøde for det han gjorde, og allerhelst få ham til at indse, at det var forkert, for man vil jo nødig have, at samme kunne gå ud over et andet offer. Man vil jo heller ikke fremgå svag. Hævn symboliserer jo, at man gerne vil vise sig stærkere end den anden person. Man vil ikke miste status. Der er ikke nogen, som skal tro, at de kan knuse en og så endda slippe godt fra det. Jeg havde engang en fantastisk kæreste, som gjorde alt for mig. der var bare lige det problem, at han gik i en klasse med meget udfordrende piger, og de kunne alle godt lide at drikke alkohol. Jeg havde intet problem i det, for jeg stolede jo på ham. Pludselig en dag slår han op. To uger senere får han sig en ny kæreste, og jeg var synderknust. Først var jeg ked af det og gav mig selv al skylden, så blev jeg rigtig vred og fornærmet. Følelsen af, at han måske havde udnyttet mig i næsten to år. Jeg ønskede overalt på jorden, at han skulle føle det samme som jeg gjorde. Efter mange uger gik det op for mig, at det eneste rigtige var at give slip på det og komme videre. Jeg tænkte, at man aldrig bør bruge sin tid på noget, som gør en ked af det. Mange hævnaktioner sker efter, at et par slår op eller efter en skilsmisse. Det er noget af den værste hævn, for det har som regel noget at gøre med jalousi.
Det er gratis at oprette en konto