Det var højt, rigtig højt, højere end højt. Det var vidunderlig at høre alle mennesker råbe af os, det lød som om at man var på fodboldstadion og alle fansene råbte ”kom så OB”. Det var nu kun 223 mennesker som råber, men stadigvæk råbte de ligeså højt som fodboldstadion fuldt med mennesker. Det så ret sjovt fordi alle de små børn blev helt røde og lilla i hovedet af at råbe så meget af os. Det var som at få et stort adrenalin kick lige siden, den følelse som man er kongen over alle, og alle elsker og bønfalder en. Det var nu bare en afsked med skoleeleverne og lærerne, men ikke mindst ens klassekammerater som man har set hver evig eneste dag i hele 9 år. Det bliver trist og måske grådfyldt at sige farvel til dem som har været der for en uanset om man var venner eller uvenner. Hver en af dem fra klassen vil man aldrig glemme, jeg har det sådan at jeg kommer til at huske de forskellige personer for hver deres ting de har gjort i klassen. F.eks. Jørgen for hans gode jokes, Solvej for hendes søde smil, Nina for hendes bløde dejlige lille stemme, Palle for han fodboldsnak sammen med mig. Der nogle drenge som jeg i hvert fald ikke kommer til at glemme og det er Guldfireren. Søren, Per, Morten og mig, de er de bedste venner man kunne ønske sig. Altid når vi er sammen, kan vi snakke om alt, grine om alt og græde om alt, aaargh okay det gør drenge ikke. Det beskriver hvor godt vi har det sammen, der er aldrig en person som føler sig udenfor. Vi laver fjollede ikke så tit seriøse, vi scorer mange damer og vi har det bare hyggeligt sammen. Vi har aftalt at vi skal mødes i nogle af de weekender vi har fri, og efter Efterskole skal vi på det samme Gymnasium. Jeg skulle på Sine Efterskole efter sommerferien. Sommerferien var nok det bedste ved det hele. Jeg skulle til England, og det er rigtig fedt i England om sommeren. Den by vi skal bo i er den varmeste by i hele England. Jeg kender England rimelig godt, fordi jeg er halvenglænder og er næsten der over hver sommer. Mange af de ting de gør, er anderledes, de køre i den venstre side af vejen, på deres stikkontakt er der tre huller, de spiser slik i skolen som de gerne må og de har mange måltider. Hvis man står ude på Lars tyndskids mark, og man er sulten. Er der lige 100m væk et cafeteria. Der er ligeså mange cafeteria i England som der er McDonald’s i USA. Jeg elsker også at være i England, fordi det er dejligt at besøge min familie og vi plejer at tage ud og se på fugle. I vores familie er vi meget fugleelskere, og vi går meget op i at fugle har det godt og ikke bliver misbrugt eller skudt. De har altså også følelser og et stort hjerte.
Det er gratis at oprette en konto