Jeg skal lave en novelleanalyse af ”Vædderen”, som er en novelle fra 1961 af Cecil Bødker. Jeg har tænkt mig at lægge fokus på Vagns opvækst ved bl.a. at komme ind på fortællertypen og dens indvirkning på læserens forståelse af novellen, at lave en personkarakteristik af Vagn og redegøre for novellens tema, og hvordan det hænger sammen med Vagns væremåde.
Jeg vil mene, at Vagn er omkring de 12-13 år, da det er der, man er rigtig teenager, man bliver let sur og irriteret, og har som regel den holdning om, at de fleste folk er dumme, lige meget hvad de gør.
Novellen handler om en dreng ved navn Vagn, som bor på en gård sammen med et ægtepar, der bliver omtalt konen og manden. Vagn bor normalt ikke på gården, men i stedet på gaden, hvad Cecil Bødker mener med gaden, vides ikke konkret. Vagn er en nysgerrig dreng, som en dag leger med ilden ved at drille gårdens farlige vædder. Det ender med, at vædderen slipper ud af sin indhegning, og det går galt for de besøgende gæsters søn Ole, som er ude for at lede efter Vagn.
”Der var ikke engang nogle fugle der sang.”, således startes novellen. Fugle der synger, er normalt noget, man forbinder med et positivt emne, såsom lykke. Men når novellen starter ud med, at der ikke engang, er nogle fugle, der synger, så giver det mig et indtryk af, at det allerede fra start af er en negativ novelle. Når man går mere i dybden med novellen, finder man også ud af, at selve hovedpersonen Vagn heller ikke har en positiv indstilling på verden omkring sig, hvilket fører til novellens fortællertype.
Det er gratis at oprette en konto