Analyse af Cecil Bødkers novelle 'Vædderen'

Kort om novellen: Skrevet af Cecil Bødker. Novellesamlingen ”Øjet” fra 1961.

Referat: Vagn er et feriebarn på en gård, han må ikke så meget. Det eneste han har lov til er at kede sig. Hvis der var noget galt, med f.eks. traktoren, fik Vagn skylden. I dag skulle konen og manden på gården have besøg. På vej hjem fra en å, får Vagn lyst til at spytte på en vædder. Vagn kan ikke ramme vædderen, så han kaster sten efter den. Vædderen bliver mere og mere hidsig. Den prøver hele tiden at vælte træpælene, som holder hegnet. Vagn kan godt lide at vædderen begynder at bløde. Han går ind og henter mandens fiskestang, som han ellers ikke må røre. På vej over mod fiskestangen i laden, ser han at gæsterne er kommet. Da han kommer hen til vædderen igen, står den stadig ved hegnet. Vagn prikker til vædderen med fiskestangen, da den pludselig knækker. Vagn ser at vædderen næsten er ude, så han begynder løbe. Han løber ind i kostalden. Fra vinduet kan han se vædderen lige uden for. Han løber ud ad bagdøren. Han skal ind til sit kammer, så han kan få det pæne tøj på. Da Vagn træder ind af døren, bliver han spurgt, om hvor han har været henne. Vagn svarer ikke, han går hen og tager en kop kaffe, og et stykke kage. Den besøgende kone siger, at hende og hendes mands dreng, Ole er ude at lede efter Vagn. Hun spørger Vagn om ikke han vil gå ud og finde Ole, i det samme hører de et skrig!! forhold til følelser og natur.