Genre: Det er en gammel novelle.Titel: Den hedder ørneflugten.Forfatter: Den er skrevet af Henrik Pontoppidan, da han var i Rom. Årstal: Den er skrevet i 1994.
Referat
En ung ørn levede på en præstegård, med nogle mennesker, som tog sig af den. Den levede blandt andre dyr. Menneskerne gav den meget mad, så den blev stor og bred. Den var tit henne på sit udkigspunkt, hvor den kiggede efter Dorthe. Men fordi den ikke kunne svæve, var den meget tungsindig. Den kunne sidde i et døgn, mens den kiggede ned. Den ville heller ikke spise. Den prøvede tit, at flyve men det lykkedes aldrig. Den skammede sig over det, for den ville gerne flyve. Men et par år efter døde præsten. Efter døden glemte man at passe på den. Pludselig var den på mønningen af ladebygningen, uden den forstod hvordan. Så hoppede den, men den fløj ikke ned. I stedet blev den i luften, men den skyndte sig ned. Så sad den på en bygning, mens den prøvede at forstå hvad der skete. Så fløj den igen. Over landsbyer og skove. Den fløj i et andet land. En flok krager fløj larmende forbi, mens den unge ørn stirrede på dem. Lidt efter så den en hun-ørn. Men så fløj den, og >>Klavs<< fløj efter den, så det blev til en ørnejagt. De fløj i lang tid, og ”Klavs” håbede på hun snart stoppede. Men så fløj de over skyerne, hvor der var ingen mennesker. Men så standsede ”Klavs”, mens han tænkte på præstegården og Dorthe. Så besluttede han sig for, for at flyve hjem. Næste morgen, da ”Klavs” var over præstegården, så Avlskarlen ørnen. Han løb ind og hentede bøssen. Han gjorde klar med den, og da den var længere nede, skød han den. Den døde ”Klavs” sank ned i møddingpølen.
Det er gratis at oprette en konto