Chokoladen ligger fristende foran mig. Mørk og lys. Så let at kategorisere. Så let at favorisere. Jeg ligger et stykke i munden. Først det bitre mørke. Så det søde lyse. Derefter tager jeg et af hver og spiser samtidig, og de smelter delikat på min tunge. Jeg foretrækker mørk chokolade, men er det lige sådan med mennesker? At vi er to slags – hvide og farvede, og at der altid vil være en yndlings?
Med chokolade er det let at vælge den, man bedst kan lide. Man vælger jo udelukkende efter smag, og det er meget individuelt. Anderledes er det med racer, hvor den hvide mere enegyldigt har været valgt som favorit. Som overrace.
Ligesom man kan dele chokolade i to, kan man så gøre det samme med mennesker? Der er så mange måde vi kan deles – hudfarve, køn, personlighed osv., men kan man også dele os ift. hvem der skaber verden, og hvem der ødelægger det, andre har bygget?
Nougat, pepper mynte, nødder og kaffe. Udover selve chokoladen er der det indeni. Mange muligheder. Man ved ikke, hvad der venter en, før man tager en bid. Hvis jeg kigger på dig, kan jeg kun se din hudfarve, alder og dit køn, men for at vide hvad du har indeni, skal jeg først lærer dig at kende. Hvor mange slags personligheder er der egentligt? Kan man dele mennesker op i bare to puljer? Ordensmenneske og rodehoved. Doven og aktiv. Ærlig og løgner. Skabende og destruerende. Jeg spiste en gang et stykke chokolade, som smagte virkeligt godt og cremet i starten, men jeg blev gevaldigt skuffet, da den skarpe smag af sprut bredte sig i min mund. På samme måde har jeg oplevet det med en dreng. Ved førstehåndsindtryk virkede han vittig, selvsikker og som en man altid havde det sjovt med. Det viste sig desværre, at de sjove historier han fortalte, også var om hans venner. Jeg fortalte ham en dag en nyhed, han skulle holde tæt med, men et par timer senere vidste hele vores omgangskreds det.
Det er gratis at oprette en konto