At turde flytte sig. Der ligger mange ting bag akkurat dén sætning, men hvad menes der? En stor del af at turde flytte sig er at løsrive sig fra sine forældre og ens trygge omgivelser. At stå på egne ben. Man er vant til at gøre alt i samme rækkefølge, som man plejer. Lav om på rutinen, prøv at kludre i det bare én sølle gang. Alt skal ikke blive til en kliché.
Da jeg var lille skulle alt gøres, som det plejede. Der skulle ikke laves om på rutinerne for uanset hvad, gav man ikke det nye en chance. Jeg var meget hysterisk som barn. Min far sad hver morgen og nullerede sømmen i mine sokker varme, ellers kunne jeg ikke have dem på, fordi de skavede. En morgen var min far taget tidligt af sted på arbejde, så han havde ikke nået at varme mine sokker. Jeg græd, men kun fordi han plejede at gøre det. I virkeligheden var der jo ingen forskel. Igen var det en dårlig vane, og noget jeg bildte mig selv ind. Jeg tror, det er godt at bryde rammerne engang imellem, bare for at få lidt variation. Ellers kan livet hurtigt blive kedeligt og ens formet.
Det er gratis at oprette en konto