Jeg savner dig ubeskriveligt meget! Især efter brylluppet. Det fandens bryllup. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv! Du skulle virkelig have været der! Du af alle ville kunne forstå mig.
Til selve vielsen dukker hun op, med den mest åbne brudekjole. Man kan se, hele hendes barm. Men det er ikke det værste. For da vi sad i bilen troede jeg, at vi var på vej til kirken, men blev så meget overrasket, da vi så stod foran rådhuset, og hun stod i brudekjole. Undskyld mig, men hvis man skal giftes på rådhuset, kommer man da ikke i sådan et stort lagen, som hun gjorde. Det hører da kun til i kirken.
Dog var rådhuset ikke så slemt. Alle sad helt stille og hørte bare på min fars og den frygtelige kvindes gråd. Det tog desværre, heller ikke så lang tid. Ville meget hellere være blevet der på rådhuset, end at tage videre på den restaurant…
Alle hilste pænt på os, til at starte med, men efter vi havde hilst på alle, var vi usynlige for dem. Folk kiggede lige igennem os og hvis de så engang i mellem, kom til at kigge på os, var det med medlidenhed og forlegenhed og de kiggede hurtigt væk igen. Alle kunne se, at vi ikke var en del af deres, åh så ”lykkelige familie”. Vi hørte bare ikke til her. Det var som om, vi var inde i vores engen lille boble, søs og jeg og ingen ville hjælpe os ud.
Det er gratis at oprette en konto