For kort tid siden kom jeg atter til mig selv, og jeg føler derfor, at jeg er nødsaget til at skrive dette brev til dig. Jeg kan næppe forklare de følelser, der raser gennem kroppen på mig. Egentlig kan jeg endnu ikke forstå, hvordan det kunne ske. Så lige netop dette skib? Hvordan kan det dog være muligt?
Jeg fik besked forrige lørdag, og siden da har jeg kun flyttet min sidde plads, i øjeblikke hvor dørbanken lød, og postbuddet kom med de daglige breve. Den stakkels arme ko har ikke fået andet føde end græs den sidste uge. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan jeg skal få en hverdag til at fungere igen efter tabet af min elskede Jakob Christian.
Seks år nåede vi at tilbringe sammen. Seks år jeg aldrig vil glemme. Vi havde utallige minder sammen, og det kan jeg ikke andet end glædes ved. Når jeg mindes ham, kommer der kun gode og tilfredsstillende tanker i mit hoved. Intet ondt kan nævnes om den mand.
Vi havde længe haft planer om at rejse til storslåede Amerika. Landet hvor drømme bliver til virkelighed. Faktisk havde vi snakket om det allerede inden brylluppet. Vi havde aftalt, at vi ville fejre brylluppet, når vi begge havde skrabet nok skillinger sammen til at rejse. Den 10. Marts 1912 får vi brev om, at eftersom Jakob Christian er maskininspektør, kan han få en billet på det omtalte skib Titanic. Skibet sejler fra Southampton på Englands sydkyst. Dette var en rig mulighed for os at udleve drømmen. Hvis blot Jakob Christian tog af sted nu, kunne jeg sejle med Titanic i næste omgang. Jakob Christian takkede derfor ja til tilbuddet og kom af med blot 100 kroner for rejsen.
Det er gratis at oprette en konto