Dette er din søster [NAVN B]. Jeg skriver til dig angående en tragisk nyhed, min mands død. [NAVN A]. Min ægtemand gik bort den 14. april, på Titanic, skibet der ikke kunne synke. 1517 mennesker omkom, blandt dem, min mand. Hans lig blev fundet og ført til Halifax i Canada, herfra blev han sendt hjem til Danmark. Han sendte mig et telegram, hvor der stod ”Har det godt, stille vejr, skibet udmærket, morer mig, godt rejseselskab, dejlig rejse”. Få timer efter han sendte mig dette telegram, sank Titanic. Det er et kæmpe chok for mig. Han var det perfekte mandfolk, med finhed og forståelse. Jeg lider under disse omstændigheder, jeg er knust og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Mørkt er det i mine tanker, om du dog forstår mine følelser forventer jeg ikke. Men jeg håber de vil hjælpe mig videre gennem livet, min kære søster.
Vi havde en fælles drøm om Amerika. Vi skulle rejse sammen til Amerika, men han rejste i forvejen. Han ville have alt skulle være perfekt, før jeg kom. Men borte er han. Jeg ville ønske han ikke havde rejst, så ville han stadig være her med mig. Vor drøm var at prøve lykken i Amerika og eje en lille gård. Jacob har en broder i Amerika, som har en gård. Det var meningen vi skulle overtage broderens gård. Broderen har en rar lille kone som bringer børn til verden, hvert år og trimler halv genert og fortrykt rundt i sit evige svangerskab. Vi skulle opfylde vor drøm, drømmen om et bedre liv i Amerika, som et ægtepar, som elskede hinanden og aldrig ville skilles. Jeg havde aldrig troet vi skulle skilles på denne tragiske og grusomme måde. Jeg havde aldrig troet, at døden ville skille os ad på denne måde. Jeg mistet troen på en gud kære søster, hvordan kan gud tage min ægtemand fra mig? Han havde ikke gjort noget forkert. Han havde troen på gud, han gik i kirke, hver søndag, han gjorde alt rigtigt, men alligevel vælger gud at tage ham fra mig. Jeg ved ikke, hvad jeg tror på mere.
Det er gratis at oprette en konto