Fsa bubba

Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslet på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? Tænkte han. Hvornår kommer han? Måske har han glemt det? Bubba begyndte at tvivle på, om han overhovedet kom. Bubba var stukket af hjemmefra, fordi han havde et dårligt kendskab til sin familie, og at hans far hver evig eneste dag, slog ham så han fik blåmærker. Og henne i skolen blev han drillet med, at han var lidt større end de andre, og at han var dum som et bræt. Derfor havde de givet ham øgenavnet Bubba. Og nu stod han og ventede på at sin gode ven, og nok eneste ven, William, skulle komme. De havde aftalt, at de skulle mødes inde i byen, så de kunne danse. Bubba havde i nogle måneder, holdt det hemmeligt for sin far at han gik til dans, fordi han sikkert ville sige det var for piger, og at det ikke var noget for ham. Bubba var derfor meget bange for, at hans far skulle finde ud af, at han dansede. Da Bubba havde ventet på William, i et stykke tid begyndte han tænke over, om hans far havde lagt mærke til, at han var væk, og hvordan han ville reagere, når han fandt ud af det. Og hvad nu hvis han fandt ud af at han dansede? Bubba kom i tanke om, at William og ham faktisk havde aftalt, at de skulle mødes oppe i tårnet. Pludselig var der noget, der bevægede sig - oppe i toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se, hvad det var. Der er aldrig nogen oppe i tårnet. Tænkte han. Måske er det William? Bubba overvejede om han skulle gå op i tårnet. Hvad nu hvis det ikke var William? Hvem kunne det ellers være? Hvem ville være oppe i tårnet, og specielt på den her tid af dagen? Bubba åbnede stille døren til tårnet. Der var helt mørkt derinde. Og Bubba var bange for mørke, så han turde ikke gå op af trappen. Da han endelig havde taget mod til sig, og kom op i toppen af tårnet, kiggede han rundt. Men han kunne ikke se nogen. Pludselig så han, at der var en lille seddel på en af væggene. Han gik hen og læste den. ”Mød mig i kirken præcis kl. 16.00! W”. Bubba kunne med det samme regne ud at det var fra William. Han lavede nemlig tit sedler, hvis nu der var nogen, som fulgte efter dem. Der var et godt stykke at gå hen til kirken, så Bubba måtte skynde sig, for at kunne nå det til kl. 16.00. Da han var nået hen til kirken, så han, at der sad en oppe på første række. Han var helt sikker på, at det var William. William var nemlig let at genkende, han havde mørkebrunt hår, som altid strittede, bleg i huden, grønne øjne og havde det samme tøj på hver dag. Bubba gik forsigtigt op af kirkegulvet. Drengen som sad på bænken, vendte sig om og kiggede smilende på Bubba. Bubba blev glad da han så at det var William, for det var lang tid siden at de havde danset, så Bubba havde glædet sig rigtig meget. Tiden fløj og klokken var mange, Bubba og William, havde besluttet at overnatte i kirken, da de var bange for at få tæv, hvis de kom hjem på denne tid af natten. Der var adgang forbudt på kirken om natten, og der blev låst af klokken 00.00. Men de havde gemt sig under en af kirkens bænke. Bubba og William, havde aldrig sovet sammen før. Bubba måtte nemlig ikke af sine forældre. Så de havde nu chancen for at få en sjov nat sammen. De havde aftalt at være vågne hele natten sammen, men det skulle vise sig at være svært, for både Bubba og William, var gået om kuld. Men Bubba vågnede af hans mavefornemelse, han kunne mærke at hans far var på vej. Og pludselig kom der en mand brasende ind af kirkedøren.