Den økonomiske globalisering handler om at man handler på tværs af grænserne, men kan også hentyde til investeringer i produktioner i andre lande. Ud over det kan man også forbinde det med at man lægger dele af sin produktion ud til andre lande, også kaldt outsourcing. Derudover kan man også sige at multinationale selskaber også er en del i globalisering, fordi at de er multinationale og de kan derfor flytte rundt alt efter aktivitet og lønninger. Den økonomiske globalisering bliver også fremmet af at vi bruger teknologi og af at vi er kompatible med hinanden. Vækst giver også et skub i globaliseringen, da vi får mere lyst til at handle med hinanden, derfor fremmes importenring og af råvarer og luksus vare. (Fin intro.)
Da den økonomiske globalisering kan styrkes, kan den også svækkes og det bliver den bl.a. af krig, kriser eller protektionisme. (Uddyb - særligt om krig og kriser. Dette kan virke banalt, men viser at du har styr på sammenhængen.) Ved protektionisme forstås at man vil beskytte ens eget lands økonomi, dette kan gøres ved f.eks. importkvoter, told eller tekniske handlingsændringer. Dette er set før da vi i EU frasagde os at købe oksekød fra USA, fordi de måtte lave hormonbehandling på køer. Indenfor den økonomiske globalisering har vi nogle organisationer, så som EU, WTO, IMF og OECD der er relevante når vi taler om emnet. Når man taler om EU, vil man finde ud af at de hovedsageligt står for at opretholde et indre marked, hvor der er fri bevægelse for vare, arbejdskraft, penge og tjenesteydelser. For at der er en lettere handel mellem de individuelle lande vil man sørge for at harmonisere de tekniske standarder, men også opretholde den gensidige anerkendelse af hinandens varer. WTO- World Trade organisation går ind for at fjerne de handelshindringer i den internationale handel, og det gør de ved f.eks. mestbegunstigelsesprincippet, så at der er den samme told i alle lande. Nationalbehandling er også en af de ting de går ind for, og hvad der menes med nationalbehandling er at både indenlandske og udenlandske produkter/varer får samme behandling. IMF- International Monetary Fond blev dannet kort efter 2. verdenskrig og dens formål er at ville kunne ovevåge valutakurser for at undgå at der opstår ustabilitet, da det vil svække handlen. Derudover sørger de også for at fremme internationalt monetært samarbejde, hvorved de bl.a. også forebygger de kommende og foregående kriser. OECD- Organisation for Economic CO-operation and Development. Da den i 1948 blev dannet, var det for at administrere Marshallplanen, som var den amerikanske hjælp til Europa for at få os på økonomisk fode igen. Organisationens formål er at kunne skab et samarbejde med henblik på høj økonomisk vækst og sikre sig den er stabil. De bidrager samtidigt også til at samordne den økonomiske politik i medlemslandene. (Fin redegørelse. Der er måske et lidt for hæftigt fokus på de politiske institutioner. Husk at fokus skulle være på den økonomiske globalisering. Du laver dog nogle fine koblinger til denne igennem gennemgangen af institutionerne - hvilket redder det.)
Det er gratis at oprette en konto