I begyndelsen af 1800 og frem til 1850 fyldte en litterær periode meget i Danmark, kaldet for romantikken. Denne periode centrede i højgrad omkring naturen og besjæling af naturen. Altså ideen om at gud var i alt. Historierne, digtene og billederne, som blev malet i denne tid, kan beskrives som værende nærmest naivt idylliske. Dette skyldes alt sammen en svækket nation, hvis stolthed havde lidt efter tabet af Norge, Slesvig, Holsten og en stor del af Sønderjylland, faktisk helt op til omkring Kolding. Danske forfattere begyndte herefter at genvinde den nationale stolthed gennem deres værker, og på den måde styrke danskernes fædrelands kærlighed. Teksterne gjorde danskerne opmærksomme på, at vi var et land med rig historie, smuk natur og kvalitetsrig befolkning. I værket ”Danmarks Trøst” af N.F.S Grundtvig, fortælles der om de mange sunde værdier danskerne har, i modsætning til mange andre større og stærkere nationer. Vi har alt hvad vi skal have og intet at være kede af.En sætning, der beskriver tidens tankegange, er ”hvad udad tabes skal indad vindes” (H.P Holst 1811-1893).
Romantikken var en lang periode, har derfor også nogle delperioder. En af disse, og også den første periode i romantikken, var universalromantikken. Denne periode omhandler i højgrad om det guddommelige og tanken om besjæling af alt, da alt er guds skaberværk. Forfatterne var i højgrad styret af følelser og fantasi.
Det er gratis at oprette en konto