Stammer fra det latinske compositus, som betyder sammensætning. Kompositionen kan være bevidst men også opstå undervejs. Kompostionen er en væsentlig del af billedet udtryk.
Åben komposition: Linierne fortsætter ud af billedet.
Lukket komposition: Dele danner en lukket kompositionstruktur inden for billedets ramme. Evt. Omkranset af noget som samler det.
Elipser: Skaber rum og samhørighed og tilføjer ofte dynamik.
Cirkel: Bruges ofte i religiøse billeder.
Trekant (ligebenet): Harmoni, guddommeligheden, bruges ofte ifm. Helligånden, jomfru maria. Brugt meget i renæssencen. Trekant med top opad, giver stabilitet. Trekant med top nedad giver uro.
Statisk: Rolige vandrette og lodrette linier i billedet, midtpunktet bruges.
Enkle geometriske former: cirkel, kvadrat og den ligesidede trekant er i balance om et centrum og giver ro.
Dynamisk: Diagonale linier, tydelige penselstrøg.
Andre geometriske former: oval, retangel og den ligesidede trekant med forlængede ben er spændingsfyldte.
Kompositionslinjer: Kan danne geometriske former. Kompositionslinjerne følger linier, blikretning, pegeretning osv. Billedet kan have en horisontal komposition (bruges primært i landskabsbilleder) eller en vertikal kompostition (giver ro – statisk). Diagonale linier skaber dynamik og bevægelsesretninger i billedet.
Det gyldne snit: Klassisk opfattelse af kompostition i absolut harmoni med øvrige proportioner. Snittet ligger 38 % inde på linien. Opdaget af den græske filosof Eudoxus som fik folk til at afmærke på en stok, hvor de mente det var harmonisk at dele den. Det gyldne snit har i perioder været glemt, men i 1200 tallet begyndte man at interessere sig for det igen.
Det er gratis at oprette en konto