Kunstner: ?Pierre-Auguste Renoir (1841-1919) Fransk impressionistisk maler Billedets titel:? Moulin de la Galette Datering:? Maleriet blev udført i 1876 Maleriet forestiller en slags festlighed. Der foregår meget på billedet, og der er derfor meget forskelligt at kigge på. Men umiddelbart fyldes størstedelen af rummet i maleriet af mennesker der danser. I forgrunden ses et bord, hvor flere sidder og ser ud til at have en samtale. Baggrunden bestå af en bygning/struktur, mennesker, træer og oppyntning til anledningen. Komposition:? Åben komposition. Der er også gjort brug af perception, og billedet er derfor blevet skåret. Det giver en realistisk og dynamisk illusion. Der går en diagonal fra det nederste venstre hjørne op til det øverste højre. Det skabes ved, at folkemængden ser ud til at danne en passage igennem. Der er også mange orthogonaler i maleriet, specielt ved bordet og danserne. Linje og form:? Den maleriske stil træder i kraft her, da der i modsætning til den lineære stil, er meget uklare og sammenhængende former i maleriet. D?er er ikke tydelige grænser fra objekt til objekt, alligevel kan man godt skelne motiverne i forgrunden pga farve forskellene. Det er dog meget svært at skelne ting fra hinanden i folkemængden i baggrunden. Farver:? Meget brug af brækkede farver. Spektralfarverne er derfor meget iøjnefaldende. Der er også brugt kontrastfarver - specielt orange og blå som skildrer lys og skygge. Farverne rød og grøn skildrer sig også meget ud fra forgrunden, som hovedsageligt består af forskellige nuancer af blå. Lys/skygge:? ?Billedet har mange lyse dele, og dele i skygger. Det giver illusionen af en meget interessant, spændende og aktivt billede. Motivet oplyses af n?aturligt lys fra solen/himlen. Hele maleriets motiv står i skygge for et træ. Det kan specielt ses på de lyse ‘plamager’ (der hvor solens stråler trænger igennem). Dele der ligger i skygge er vist ved brug af blå farver. Dette kan specielt ses på jorden, hvor parret der træder mest ud, danser. Malemåde (teknik):? Maleriet passer godt ind i den impressionistiske malerstil. Lidt grove og tydelige penselstrøg, alligevel har Renoir formået at få mange små detaljer med. Farverne ser næsten ud til, at være blandet på lærredet, da det hele flyder lidt sammen. Maleriet ser også næsten lidt 3D ud, det skyldes nok illusionen af et tykt lag maling, selvom der måske ikke nødvendigvis er brugt et tykt lag. Illusionen kan eventuelt være forårsaget af de lidt grove penselstrøg.
Det er gratis at oprette en konto