Den kinesiske ordstilling er anderledes i forhold til den danske. Den kinesiske ordstilling formes således: Subjekt (hvem der udfører handlingen) + hvornår (hvornår handlingen udføres) + hvor (hvor handlingen udføres) + hvordan (hvordan handlingen udføres) + aktion (hvad handlingen går ud på).
Når man har med flere tidsord at gøre med så arrangeres det således: År – måned – uge – dag – morgen/middag/aften – bestemt tidspunkt på dagen. Man starter altså med det største og går trin ned.
Der kan forekomme flere verber i en sætning:
Fx
??????
Jeg er kommet til Kina for at arbejde
Der er tre vigtige modalverber i kinesisk sprog. Hui (?), yao(?), xiang(?) og keyi (??). Den vigtigste del i en sætning er hovedverber, under hovedverber er der modalverber. De hjælper hovedverbet med at vise hvordan eller måden hovedverbet skal forstås.
På kinesisk betyder hui (?) at kunne (en færdighed man har tillært sig).
Fx
?????
Han kan tale kinesisk
Hvis denne sætning skal benægtes så skal negationen bu (?) sættes foran modalverbet hui (?).
Det andet modalverbum er yao (?). Dette betyder at man har til hensigt at udføre en handling, eller noget man skal udføre.
Fx
???????
I morgen skal jeg til eksamen i kinesisk
Det er gratis at oprette en konto