Vejen til frihed: Nelson Mandelas liv og kamp mod apartheid

[NAVN A] 25-01-2104Vejen til frihedNelson Mandelas livNelson Mandela (18. juli 1918 - 5. december 2013), født Rolihlahla Mandela (fik senere tildelt navnet av en lærer), blev født i Mvezo en lille landsby i Umtata-distriktet. Da hans far blev frataget sin titel som stamme-høvding, flyttede hele familien til Qunu, da Nelsons mor havde familie der. I en alder af syv år blev han den første i sin familie, som kom i skole. Hans far, Gadla Henry Mphakanyiswa, døde sandsynligvis af tuberkulose, da Nelson var ni år gammel og gik på en wesleyansk missionsskole ved regentpaladset. Efter Xhosa-skik blev han indviet i en alder af 16 år og begyndte at gå på Clarkebury Boarding Institute (Clarkebury kostskole), hvor han lærte om den vestlige kultur. Han fik sin Junior Certificate-eksamen på to år mod normalt tre. I 1937 skiftede Mandela som 19-årig til Wesleyan College i Fort Beaufort. Mandelas kamp mod apartheidAdskillelse. Det er den direkte oversættelse af ordet apartheid fra sproget afrikaans. Apartheid var den hvide sydafrikanske regerings undertrykkende politik, hvor racerne skulle holdes fysisk adskilt. De hvide havde alle privilegierne, og de sorte og farvede blev diskrimineret. Sorte/farvede medlemmer af samfundet var tvunget til at bære en eller anden form for ID til alle tider. Nelson Mandela er kendt som en af de største forkæmpere imod apartheid. I 1948 stiftede Mandela forbundet ANC. ANC, eller African National Congress, som det også er kendt, begyndte for første gang med åben modstand i 1949 i form af strejker, ignorering af love, offentlig forstyrrelse og demonstrationer. Disse fortsatte gennem halvtredserne med nogle voldsomme sammenstød med politiets og militærets styrker. Den 21. Marts 1960 samledes sorte i Sharpeville, en større sort ghettoforstad, for at demonstrere mod kravet om altid at skulle have ID på sig. Der var mellem 5000 og 20000 mennesker. De største tal kom fra politiet, som ønskede at understrege den store fare de havde været i. Massen samledes omkring den lokale politistation, hvor de sang sange om at de ikke havde deres ID eller pas på sig. En gruppe på 300 betjente åbnede ild mod mængden, hvor de slog 69 ihjel og sårede 186. Alle ofre var sorte, og størstedelen var blevet skudt i ryggen. Menneskemængden var ubevæbnet; mange hvide vidner fortalte at de ikke opfattede dem som voldelige eller truende på nogen måde. Oberst J. Pienaar, den ledende politimester den dag, sagde: ”Horder af indfødte omringede stationen. De kastede sten på min bil. Hvis de kan finde på dét, så må de lære det på den hårde måde. ” Regeringen ulovliggjorde herefter ANC og PAC. I 1961 blev Mandela leder af ANCs væbnede fløj Umkhonto we Sizwe ("Nationens spyd", eller MK), der indledte en væbnet kamp mod det racistiske styre. Som øverstbefalende blev Mandela også sendt på en slags våbenlejr i Algeriet. I august 1962 blev han arresteret og fængslet i fem år for ulovlige udenlandsrejser og opfordring til strejke. I juni 1964 blev han dømt igen, denne gang livstid for sin deltagelse i planlægning af væbnet kamp. I 1965 blev han idømt livsvarigt fængsel, men kom dog ud igen i februar 1990, efter at have siddet inde i over 27 år. Vedvarende kampagner fra ANC og internationalt pres førte til frigivelsen den 11. februar efter ordre fra præsident F.W. de Klerk, der samtidig ophævede forbuddet mod ANC. Mandela og de Klerk delte Nobels fredspris i 1993. Som præsident for ANC (1991 – 1997) og den første sorte præsident i Sydafrika (1994 – 1999) havde Mandela det overordnede ansvar for overgangen fra mindretalsstyre og apartheid, og han opnåede international respekt for sin opfordring til national og international forsoning. Mandela blev også kritiseret fra vestlig side for sit nære venskab med diktatorer som Cubas Fidel Castro og Libyens Muammar Gadafi, som han kaldte "våbenbrødre". Mandela havde et meget nært forhold til Cuba og betragtede Cuba som sit andet hjem. Da Mandela fratrådte som præsident i 1999, blev han talsmand for mange forskellige sociale- og menneskerettighedsorganisationer. I 2002 og 2003 gav Mandela interviews og holdt flere taler, hvor han angreb USA og i særdeleshed Bush-administrationens udenrigspolitik. Mandela sagde bl.a. at USA er en trussel mod verdensfreden, og at "hvis der er ét land, der har begået ubeskrivelige grusomheder i denne verden, så er det USA". I 2008 blev ANC og Mandela officielt slettet af USA's terror-liste. Mandela var indtil da, i lighed med andre højtstående medlemmer af ANC, stemplet af USA som terrorist og havde indrejseforbud i USA på grund af bevægelsens kamp mod det hvide apartheidstyre i Sydafrika. HædersbevisningerMandela modtog over 250 hædersbevisninger, bl.a. Nobels fredspris i 1993, den engelske Order of St. John, US Presidential Medal of Freedom og den sovjetiske Leninordenen. Han (1990) og Moder Teresa er de eneste af ikke-indisk oprindelse, som har fået Bharat Ratna, Indiens højeste civile orden. Privatliv