Jens Blendstrups tragikomiske novellesamling Pludselig Flæben indeholder 17 forskellige historier om de udfordringer, vi som mennesker kan udsættes for i livet og få os til at bryde sammen. Denne literære artikel vil tage fokus i novellen Tyngde, om vægten af de veje, man går i livet.
I novellen Tyngde skildrer Jens Blendstrup to forskellige slags personligheder, den Alvorlige og den Spontane, og balancen mellem disse attributter. Og netop disse forbinder Blendstrup med tyngde; alvorlighed og spontanitet placeres i en gammeldags vægt, - sådan én af guld og med vægtskåle - legemliggjort som noget påviseligt i vægt og mål. I den ene vægtskål har vi den Alvorlige, som vi forbinder med eftertænksomhed og indsigt og søgen efter dybere mening. Den anden vægtskål, bestående af den Spontane, derimod, karakteriseres ofte med manglende fornuft og overvejelse. Problemet består i, at der skal være en balance mellem disse, og at vi hverken kan veje eller måle lykke, hvorfor hele billedet på tyngde synes kompliceret.
Denne problematik kommer konkretiseret til udtryk gennem personerne Lulu og Nikolaj, der møder hinanden på en café og straks forelsker sig i hinandens forskelligheder. Vores hovedperson Lulu, den livsglade, spontane og energiske kvinde, falder pladask for, og gifter sig med sin modsætning Nikolaj, der er meget alvorlig og besidder den egenskab at kunne manipulere med og ændre på sin kone. Dette ses blandt andet på side 72: ”Han havde en evne til at se hende mere og mere ind i øjnene, når han talte. Som om han talte sig ned i hende. Eller fik overbalance i snakken”. Med ’overbalance’ ser vi, som læser, for os den gammeldags vægt hælde mod den ene ende. I løbet af parrets forhold forsøger Nikolaj hele tiden at give Lulu mere tyngde - dette ses helt konkret som vægte, han spænder fast om hendes mave, arme og ben. Aller mest vægt fik hun på ved deres bryllup, hvilket indikerer, at jo mere involveret de bliver, jo større synes vægten på ’hendes skuldre’. Han beder hende sidde stille, tænke før hun taler, og hver gang Nikolaj påfører hende mere vægt, mister hun lidt mere af sin identitet og lykke. Overbalancen fra før skal ses som et billede på parrets forhold, der udvikler sig til at være ubalanceret og uligevægtigt.
Det er gratis at oprette en konto