Analyse af Jens Blendstrups novelle 'Tyngde'

TyngdeAf Jens BlendstrupMange ting er op til tilfældigheden. Alle menneskers liv er præget af tilfældighed. Du kan møde den du skal være sammen med, resten af dit liv, hvor som helst, når som helst. Måske opdager du det ikke engang. Man skal altid være klar til at gribe chancen når den kommer. En tilfældighed kan ende med at være det bedste der er sket for dig i hele dit liv, en tilfældighed kan præge hvordan resten af dit liv kommer til at udspille sig. Nogle gange ender tingene også med at gå for hurtigt, man kan tage forhastede beslutninger, på grund af en tilfældighed, og man bliver i tvivl om hvor vidt man har taget den rigtige beslutning eller ej. Måske er det bare fordi man ikke har tænkt sig godt nok om? Det er netop nogle af de ting novellen ”Tyngde” af Jens Blendstrup, fra novellesamlingen Pludselig Flæben, 2007, er et godt eksempel på. En kvinde, som møder en mand på en café og før hun overhovedet kender hans navn, er de flyttet sammen i hans lejlighed. Gennem en kronologisk komposition, følger vi Lulu, et usædvanligt lykkeligt menneske, som finder sammen med Nikolaj, en lidt mere alvorlig, tilbagetrukken fyr, med venligheden mere skjult i ting der betyder noget. Sammen går de gennem et meget forhastet forhold og Nikolaj prøver at lære Lulu og tænke sig om. Som sagt, er novellen opbygget kronologisk. Alle begivenhederne, fra de mødes på caféen til de flytter sammen, og senere bliver gift, kommer i den rigtige tidsmæssige og logiske orden, og der er ingen flashbacks eller flashforwards. Der er gjort brug af isbjergsteknikken, da der er mange ting der kun lige stikker frem, og dermed skal læses mellem linjerne. Man skal ikke blot se på handlingen, men også personeners følelser og tanker. Selve handlingen er fortalt i datid, mens der forekommer dialoger der foregår i nutid. Man bliver fortalt meget kort om hvad der foregår, fortælleren kommer ikke så meget i dybden med detaljer. Den er skrevet i en alvidende tredjepersonsfortæller, da fortælleren har adgang til både Lulus og Nikolajs tanker og følelser. Gennem novellen, følger vi de to hovedpersoner, Lulu og Nikolaj, der flytter sammen, flytter i noget større, bliver gift og flytter i noget mindre igen. Det første vi får at vide om Lulu, er at hun er et usædvanligt lykkeligt menneske. Det var også det Nikolaj faldt for. ”Hun var bare gennemglad. Det var også derfor, han faldt for hende på den cafe” (s. 4 l. 2-3). Man indser hurtigt at Lulu og Nikolaj faktisk er modsætninger af hinanden. Lulu hopper altid rundt, er energisk og tager hurtige beslutninger, hvorimod Nikolaj er den mere stille og rolige, seriøse type. Det sjove er, at på trods af han faldt for hendes glæde, er det som om den stille og roligt forsvinder gennem handlingsforløbet. Han bliver ved med at ville ændre på hende, få hende til at tænke over tingene og være mere seriøs, hvilket jo er meget ironisk. Der forekommer mange realismebrud i denne novelle. Selvfølgelig er hele novellen i sig selv rimelig urealistisk, da det jo er de færreste der bare sådan lige flytter sammen med nogen de ikke engang kender navnet på, men der er dog nogle ting der forekommer en del mere urealistisk og absurd end det. ”Nikolaj så strålende ud i kjole og hvidt” (s. 5 l. 66-67). Det er selvfølgelig altid bruden der skal være i kjole og hvidt, ikke gommen! Det urealistiske bryllup fortsætter da Nikolaj får den idé at Lulu skal giftes med to strygejern bundet fast til hofterne. Der er ikke nogen form for forklaring på det, ingen specifik grund til det, andet end at hun skal opleve begivenheden mere intenst, siger Nikolaj.De flytter ind i Nikolajs lejlighed på Nansensgade til at starte med, hvor han har boet i mange år, og flytter i noget større før de bliver gift. Efter brylluppet, flytter de så i et mindre hus i Hvidovre. Det kan man jo i grunden godt, men begrundelsen for at de gør det, er endnu et realismebrud. ” Det gør man jo. Hvis man har råd. Og det havde de, takket været Nikolajs uddannelse i æstetik og moderne medier” (s. 6 l. 93-94). Det er svært at forstå hvorfor de har behov for at ”have råd” for at flytte i et mindre hus. Man bliver også informeret om at Nikolaj har fået job som tegneseriekonsulent, hvilket jo ikke giver en skyhøj indkomst. Det virker her som om det hele er ved at gå ned af bakke, måske som om der er nogle økonomiske problemer. Gennem hele novellen kommer Nikolaj hele tiden med hints til han gerne vil have at Lulu bliver mere seriøs. Hans mål er at gøre Lulu til en mere seriøs og moden kvinde, der ikke griner og er glad over alt. Han mener alvoren skal fylde mere, og den holdning fremfører han på flere forskellige måder. ”Nikolaj gik ikke ind for særlig mange møbler, sagde han og så hende ind i hendes øjne. ”Der skal helst være plads til de ting, der virkelig betyder noget, ellers bliver det let for … let” (s. 4 l. 27-29). Forholdet virker derfor meget umodent, også fordi Nikolaj vil have Lulu til at tænke sig om, så hun skal tælle til ti før hun siger noget. Dette tager Lulu meget bogstaveligt, hvilket får hende til at virke rimelig barnlig. ”Nikolaj vil gerne ha’, jeg tænker, før jeg svarer! Det er derfor, jeg ikke svarer dig med det samme. Jeg skal tælle til ti hver gang” (s. 6 l. 129-130)Nikolaj behandler i grunden ikke Lulu særligt godt. Han fik hende til at gå med to strygejern på hofterne til brylluppet, og den var hun med på, men da hun påstår hun nok ikke kan have dem på på arbejde, siger Nikolaj at det kan hun godt. ”-Det tror jeg godt, du kan, Lulu. –Nej, det tror jeg altså ikke svarede Lulu. Ah, ah, tæl til ti” (s. 6 l. 113-115) og ”-Ah, ah, tæl til ti, Lulu. -Ja, ja, lo Lulu. Og talte til ti og eksploderede i latter. -Din dumme mand, mand. Tror du, jeg gør, hvad du siger? Nikolaj stavede til ha, og svarede ja og faldt ind i hendes øjne med sine øjne. -Det gør jeg da” (s. 6 l. 88-92). Igen er der det med at Lulu skal huske at tælle til ti. Her virker det som om det mere er en barn/voksen-samtale, hvor Nikolaj er den voksne og dermed den højere autoritet, som Lulu skal lytte til og indrette sig efter, frem for et ligeværdigt forhold, hvor begge parter prøver at finde en løsning på problemet sammen. Der bliver også ofte beskrevet hvordan Lulu kan falde hen i hans øjne, hvordan det er når han kigger på hende. Dette er også en metode der bliver brugt med børn, at man skal kigge dem i øjnene for at fastholde deres opmærksomhed og koncentration. Det virker lidt som samme princip i denne novelle. Ligesom Nikolaj faldt for Lulus glæde, er Lulu dybt forelsket i hans seriøsitet. Det er i grunden også rimelig ironisk, da det i længden er hans seriøsitet der tager over, og på en måde ødelægger hendes glæde. Der bliver nævnt at det klæder Lulu at bruge lidt af sin lykke på at bære sig selv. Her kunne man godt overveje om strygejernene på en måde er en straf for at hun er så lykkelig, som om det er en måde at afskaffe lidt af den på. Ændringen af Lulus glæde, sker i takt med et helt bestemt symbol, nemlig strygejernene. Jo længere tid hun går med dem, jo større en byrde bliver det at bære for hende. I slutningen, da de går en tur på stranden med Nikolajs forældre, får man det indtryk af at Lulu ikke er helt så glad mere, som hun var engang. ”Men lykken var ved at blive lidt tung at bære” (s. 7 l. 142) Dette citat er en henvisning, på en måde en gentagelse, til det der tidligere blev nævnt, at det klædte Lulu at bruge noget af sin lykke på at bære sig selv. Lulu er ved at blive træt, træt af at bære rundt på strygejernene, måske en smule træt af forholdet. ”Lulu så træt på ham. For første gang kunne hun godt lade være med at smile. Nikolaj blev ellevild. –Du er alvorlig, skat. Hvor er det godt”. (s. 7 l. 149-151) Dette er de sidste linjer er novellen, det vil sige afslutningen. Her virker Lulu træt og opgivende. Det virker som om hendes glæde langt om længe er forsvundet, at Nikolaj langsomt er ved at tage den fra hende, og gøre hende til den alvorlige og modne kvinde han ville have hende til at være. Dette citat fører også tilbage til ironien i novellen, at Nikolaj faldt for hende på grundlag af hendes glæde, men at han er endt med at lave om på hende, har gjort hende mere seriøs og alvorlig, og faktisk er rigtig glad for det. -Perspektivering (Til f.eks. genren eller perioden. Understreg grundlæggende påstand om teksten.)Som tidligere nævnt, er det ikke blot handlingen i historien der er interessant, men også de medvirkendes tanker og følelser. Der er mange ting der kun lige stikker frem, og derfor skal man grave dybere for at kunne få det hele med, hvilket der her er gjort ved hjælp af analyse.Dermed kan denne novelle perspektiveres til Helle Helle: ”En stol for lidt”, hvor vi møder et ægtepar, der skal holde en fest, men så mangler der en stol for lidt til middagen, hvor kvinden kort tid efter forlader huset. Det der er fælles for disse to noveller, er den dramatik der findes bag ordene, som fanger læserens opmærksomhed. På samme måde som ”Tyngde”, skal ”En stol for lidt” analyseres før man får det hele med. I begge noveller ser vi hvordan et par som elles elsker hinanden, bliver udfordret i og med Nikolaj gerne vil kontrollere og ændre på Lulu, hvilket han gør gennem hans hints og hentydninger; det usagte.