Analyse af Jens Blendstrups novelle 'Tyngde'

Vores liv er noget specielt. Nogle gange lader vi tingene op til tilfældighederne. Vores liv er fyldt med disse situationer. lige fra da du vandt den bil i den skrabekalender din oldemor købte af den lokale ishockey klub, til dit livs kærlighed. Det kan ske hvor som helst. Det kan være til en oplæsning, til en håndboldkamp eller på en cafe. man skal bare være opmærksom og ikke være bange for at tage chancen. Denne ene chance, kan være den beslutning der ændre hele din fremtid. Så er det store filosofiske spørgsmål, var det det værd? Det er nogle af de ting vore forfatter Jens Blendstrup i novellen ”tyngde” handler om. Det tilfældige møde imellem en ung pige der møder sit livs kærlighed på en cafe. Deres lille møde ender ud i lejlighed og bryllup, var det den beslutning der ændrede hele hendes liv?

Vores novelle er skrevet som en tredjepersonsfortæller, hvor vore fortæller ikke optræde i selve historien, men han beskriver situationer, så som ” Hendes lykke kunne ikke måles eller vejes” (side 1. linje 1-2). ud fra dette, kan vi konkludere at vore fortæller er en altvidende fortæller, da han har fri passagde imellem vores karakteres følelser, samt deres tanker. Som den altvidendefortæller, har han også viden om hvad der er sket i fortiden, hvad der sker nu og hvad der sker i femtiden. Det kan vi se på (side 1. linje 25) ”Efter nogen tid flyttet de fra Nansensgade, hvor Nikolaj havde boet i mange år” For at bringe læseren ind i hvad der sker imellem karaktererne bliver nogle af deres replikker også nedskrevet, så vi får en dybere forståelse af hvad der sker (side 1. linje 28) ” der skal helst være plads til de ting, der virkelig betyder noget, ellers bliver det let for… let” Denne fortællerteknik kalder man for ”scenisk fortællerteknik”, da vi som sagt har replikker men også beskrivelser, hvor vores fortællers tempo forbliver moderat. Vores fortæller benytter sig nemlig af lejligheden til at bringe os mere ind i deres liv ved at skrive ”sommer fulgte forår, og vinter fulgte også” (side 1. linje 30) ud fra denne lille sætning, kan vi konkludere at der muligvis går flere måneder, måske et år.